Tilbage til analyseoversigten

9 ud af 10 spiser æg i påsken

2. april 2013
Et stort flertal af danskerne forventer, at de vil spise æg i løbet af påsken. Når det gælder æg til morgenmad er det blødkogte æg en klar favorit.

9 ud af 10 spiser æg i påsken

Et stort flertal af danskerne spiser æg i løbet af påsken, næsten 9 ud af 10 svarer ”ja” til spørgsmålet, om de forventer at spise æg til en påskefrokost eller lignende i løbet af den kommende påske.

”Forventer du, at du vil spise æg i løbet af den kommende påske - f.eks. til en påskefrokost eller lignende?”  87 pct. svarer ”ja”.

Få puster æg

Ganske få forventer at puste æg i løbet af den kommende påske, blot cirka 1 ud af 20 forventer at bedrive tiden i påsken med at blæse blomme og hvide ud af et æg.

Forventer du i løbet af den kommende påske at ”puste æg”?”. Et stort flertal svarer ”nej”.

Blødkogt æg er favorit til morgenmad

Når danskerne spiser æg til morgenmad, er det blødkogte æg en klar favorit. Hver 2. fortrækker et blødkogt æg til morgenmad frem for andre tilberedningsformer. Den næstmest populære form for æg til morgenmad er røræg.

”Hvordan kan du bedst lide at spise æg til morgenmad?” svarer blødkogt æg.

Danskere tror, fritgående høns har det bedst

7 ud af 10 af danskere tror fejlagtigt, at fritgående høns har de bedste levevilkår. Blot 2 ud af 10 angiver, at økologiske høns har det bedst. Ifølge Det Danske Fjerkræraad har økologiske høns bedre levevilkår end fritgående høns, når man ser på parametre som pladsforhold, adgang til dagslys og næbtrimning.

”Æg kommer ofte på tale i forbindelse med dyrevelfærd. Hvilke høns tror du, har de bedste levevilkår?” Et flertal af danskerne tror, at fritgående høns har de bedste levevilkår.

  • Vidste du, at:

    I et gennemsnitligt æg er der 7,6 g protein og 5,9 g fedt. Kilde: Fødevaredatabanken, DTU Fødevareinstituttet.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Surveydata kommer fra en undersøgelse med 1038 respondenter gennemført i uge 11, 2013. Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år.

     

Lars Aarup

Analysechef
30919266