Tilbage til analyseoversigten

Blodpølse til frokost og aftensmad

9. november 2012
Blodpølsen optræder yderst sjældent blandt pålægsudvalget på de danske spiseborde. På Sjælland og Fyn er der, hvor blodpølsen kommer den hyppigst på bordet. Endelig spiser ældre danskere langt hyppigere blodpølse end deres yngre medborgere.

Blodpølsen kommer sjældent på bordet

Blodpølse er en ret, der optræder yderst sjældent på de danske spiseborde. Kun omkring 2 ud af 10.000 aftensmåltider indeholder blodpølse, og endnu sjældnere er blodpølsen midt på dagen. Blot omkring 3 ud af hver 10.000. frokost indeholder blodpølse.

Sjællændere spiser blodpølse til frokost

På Fyn og Sjælland sætter flest gaflen i en skive brød med blodpølse. Fynboer og sjællændere spiser næsten tre gange så meget blodpølse som danskerne bosat i Københavns omegn.

Ældre har størst appetit på blodpølse

Den ældre del af den danske befolkning i aldersgruppen 55-74 år spiser 5-10 gange oftere blodpølse en deres yngre medborgere i aldersgruppen fra 15-34 år. De ældre spiser også blodpølse 2-5 gange oftere end de midaldrende borgere i alderen 35-54 år.

Fordelt på alder er det især de ældre, der har mod på blodpølsen. Således spiser lidt over fem gange så mange ældre blodpølse til frokost i forhold til de 35-54 årige (indekserede tal).

Mænd spiser dobbelt så ofte blodpølse

Der er stor forskel på, hvor ofte henholdsvis mænd og kvinder har blodpølse blandt pålægsvarianterne på spisebordet. I gennemsnit er forskellen, at for hver gang en vilkårlig dansk mand har spist to måltider med blodpølse, har en vilkårlig dansk kvinde blot indtaget blodpølse én gang til frokost eller aftensmad.

Mændende er bedre stemt over for blodpølsen, og over dobbelt så mange mænd spiser blodpølse i forhold til kvinderne  (indekserede tal).

  • Vidste du, at:

    Retten på billedet ovenfor med blodpølse med æbleskiver, kartoffelpandekager og sauerkraut er et traditionalt tysk måltid kaldet "himlen og jorden".

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops mad-O-meter – en database over danskernes
    madvaner, der dagligt opdateres og som p.t. indeholder mere end 450.000 måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266