Tilbage til analyseoversigten

Danskerne er glade for eksotisk kød

20. juni 2011
At vi danskere er glade for kød, er næppe en hemmelighed. Men det behøver ikke være okse eller gris. Vi kaster os også gladelig over kaniner, hvaler, strudse, hajer og heste – mere ældre og midaldrende end unge, og mænd mere end kvinder

Eksotisk kød på tallerkenen

En ud af fem vil ikke smage det utraditionelle kød
De tre mest spiste kødtyper – når der ikke står den gængse kylling, okse, gris, lam og lignende på menuen – er: Fasan, som 68 pct. af danskerne har prøvet at spise; Struds, som 54 pct. har spist; Kanin, som 53 pct. af danskerne har sat tænderne i. De mindst spiste kødtyper er kakerlak, hund og biller, som mindre end én ud af 25 danskere har prøvet at spise. De samme typer eksotisk kød, som flest danskere har spist, er også de typer kød, som flest gerne vil prøve at smage eller smage igen, altså fasan (51 pct.), struds (39 pct.) og kanin (36 pct.). Hver femte dansker (20 pct.) ønsker ikke at prøve at spise en eneste af de i alt 15 typer kød.

Køn og kød

Mænd er mere til eksotisk kød end kvinder
For mere end halvdelen af kødtyperne gælder, at flere mænd end kvinder på et eller andet tidspunkt har sat tænderne i dem. Og ligesom flere mænd har smagt de eksotiske dyr, er mændene også mere interesseret i at en prøve noget nyt kød eller gensmage det, de allerede har prøvet. Det gælder for 14 ud af 15 kødtyper. Og mens kun 12 pct. af mændene svarer, at de ikke ønsker at prøve at spise eller gensmage en eneste af kødtyperne, gælder det samme for mere end hver fjerde (27 pct.) af kvinderne.

Kød og alder

Unge er til krybdyr
Alder og indkomst har tilsyneladende noget at sige, når det gælder det at spise de lidt mere avanceret kødtyper. Væsentligt flere midaldrende og ældre har erfaring med stort set alle de 15 typer kød. Mens hver fjerde unge (25 pct.) svarer, at de ikke ønsker at prøve eller genprøve noget af kødet, svarer 17 pct. af de midaldrende og ældre det samme. De typer kød, som flere unge end midaldrende og ældre dog gerne vil prøve er: Emu, krokodille, hund, biller og kakerlakker, mens de øvrige aldersgrupper tilsyneladende er mere interesserede i at smage eller gensmage de dyr, de kan finde i den danske natur.

Indkomst og kød

Indtaget af eksotisk kød stiger med lønnen
Indkomsten har også betydning for, hvor eksotisk kød, der er kommet på gaflen, hvor dem med høj personlig indkomst har spist flere typer kød end både dem med mellemindkomst og særligt dem med lav personlig indkomst. De er generelt også mere interesserede i at gentage succesen eller kaste sig ud i nye kødtyper.

Uddannelse

Indtaget af eksotisk kød stiger med uddannelsen
De højtuddannede har spist flere typer eksotisk kød end de øvrige grupper. Ligesom de højtlønnede allerede har smagt flere typer kød, er de også mere interesserede i at sætter tænderne i kødet på ny eller igen.

Geografi

Mere kød fra naturen i landdistrikterne
Der bliver smagt mere på hest kanin, hare og due i landdistrikter uden for bymæssig bebyggelse end i de større byer. F.eks. har 72 pct. af dem i landdistrikterne spist due. Det samme gælder for mindre end hver anden i byer med 10.000 indbyggere og flere. Og mens tre ud af fem (60 pct.) af dem i landdistrikterne har spist hest, gælder det samme for 43 pct. af storbyboerne. Der er kun én pct. af dem i landdistrikterne der svarer, at de ikke har smagt en eneste af kødtyperne. Det samme svarer hver tiende i de øvrige distrikter.
  • Vidste du, at:

    Krokodillekød er meget magert, da det kun indeholder to gram fedt pr. 100 gram og slet ingen kulhydrater. Kødet fra halen er hvidt og meget mørt, mens det fra resten er dyret er mørkere og noget fastere. Konsistensen af kødet er som kylling.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    1.011 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 13, 2011. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.