Tilbage til analyseoversigten

Danskerne hælder til Nøglehullet

5. september 2012
Danskerne er på flere områder delte i deres opfattelse af de to ernæringsmærkninger Nøglehullet og GDA. Dog er danskerne generelt mere positive over for Nøglehullet, end de er i forhold til GDA-mærkningen, og langt flere bruger Nøglehullet som pejlemærke frem for GDA-mærkningen.

Nøglehullet mere kendt end GDA-mærket

Nøglehullet er slået igennem hos den danske befolkning, hele 89 pct. kender til mærket. Det tilsvarende tal for GDA-mærket er 66 pct., der dermed er væsentlig mindre kendt end Nøglehullet.

”Kender du dette mærke?” Flere kender Nøglehullet end GDA-mærkningen.

Tre gange flere går efter Nøglehullet

Forbrugere, der kender mærkerne, er ganske afklarede om, hvorvidt mærkerne spiller en rolle i deres daglige indkøb, og her foretrækkes Nøglehullet frem for GDA-mærkningen. Tre gange så mange forbrugere går efter Nøglehullet i forhold til GDA-mærkningen.

”Går du bevidst efter varer mærket med GDA/Nøglehullet, når du handler?” Af dem der kender Nøglehullet går næsten 1 ud af 3 går efter det, når de køber ind.

Nøglehullet hjælper flest til sund livsstil

Forbrugerne hælder mere til Nøglehullet end til GDA, når de vurderer, hvorvidt mærkerne hjælper dem med at leve sundere i dagligdagen. 37 procent mener, at Nøglehullet hjælper dem med at leve et sundere liv, mens det tilsvarende tal for GDA er 29 procent.

”Nøglehullet/GDA hjælper mig til at leve sundere.” Dette udsagn giver danskerne meget forskellig respons på.

Nøglehullet forvirrer mindst

18 procent af danskerne oplever, at mærkning med Nøglehullet forvirrer mere end det gavner. Det tilsvarende tal for GDA er 27 pct. Samtidig svarer knapt halvdelen (46 pct.), at de ikke mener, at Nøglehullet forvirrer mere end det gavner, hvor det tilsvarende tal for GDA er 28 pct.

”Nøglehullet/GDA forvirrer mere end det gavner”

  • Vidste du, at:

    Änglamark, er et mærke, der pryder Coops økologiske, miljøvenlige eller allergivenlige vare, hvilket gør det nemmere at finde rundt i mærkejunglen. Du kan læse mere om produktserien på linket her: www.coop.dk

     

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Formålet med denne survey er at afdække danskernes kendskab og hold til Nøglehullet og GDA. Undersøgelsen omfatter 1017 respondenter. Den er gennemført i uge 33, 2012. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi. Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266