Tilbage til analyseoversigten

Det forsøger vi at undgå

21. marts 2017
Kvinder forsøger mere end mænd at styre udenom blandt andet tilsætningsstoffer. Læs her, hvad mange af os gerne vil undgå i maden.

Kvinder styrer mere udenom end mænd

Der bliver skelet til særligt tilsætningsstoffer og sukker, når danskerne går på indkøb. Især når det er kvinder, der handler. Mens 38 procent kvinder forsøger at undgå sukker i deres kost, gælder det samme for 29 procent mænd. Tilsvarende forsøger 19 procent kvinder at styre udenom kulhydrater, mens det samme gælder for 12 procent mænd. Gluten, som har fyldt en del i kostdebatten, forsøger fem procent at undgå. 30 procent af danskerne gør ikke noget for at undgå nogen af de nævnte.

"Hvilke af nedenstående forsøger du at undgå i din kost?" Tilsætningsstoffer og sukker er noget af det, som mange danskere forsøger at undgå i deres kost. Fem procent styrer udenom gluten.

  • Vidste du, at:

    Tilsætningsstoffer er stoffer, der tilsættes fødevarer, for at forlænge holdbarheden, hæmme bakterie- og svampevækst og hindre fødevaren i at mugne. Brugen af tilsætningsstoffer er under streng lovmæssig kontrol. Når et tilsætningsstof én gang er godkendt af EU, får det tildelt et "E-nummer" og bliver løbende kontrolleret af de lokale regeringer og EU-organer.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Undersøgelsen er gennemført i uge 10 2017. Resultaterne er vægtet på køn, alder og geografi og er repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266