Tilbage til analyseoversigten

Få danskere har styr på energi i mad

11. marts 2013
Et fåtal af danskerne har styr på, hvor meget energi, de bør indtage – både når det er målt i kalorier og i kilojoule (kJ). Et flertal foretrækker energiangivelser i kalorier frem for kilojoule.

Få danskere har styr på det daglige energibehov

1 ud af 4 i den danske befolkning har styr på, hvad det anbefalede daglige indtag af kalorier er. Endnu færre har overblik over, hvor meget energi de bør indtage, hvis energien måles i kilojoule (kJ), her er antallet helt nede på 6 pct.

”Hvor mange kalorier anbefales det, at kvinder indtager om dagen?” Et fåtal af danskerne kan angive den anbefalede mængde kalorier for mænd og kvinder, selvom målskiven er udvidet med 25 pct. på hver side af det korrekte svar.

1 ud af 3 mener energimængder er svære at forstå

På trods af at et fåtal af danskerne rent faktisk kan angive, hvor mange kalorier de bør indtage per dag (se ovenfor), mener blot 1 ud af 3 af danskerne, at det er ”svært” eller ”meget svært” at forstå angivelser for energi i mad og drikke.

”Hvor nemt eller svært er det at forstå angivelserne for energi?” 1 ud af 3 mener, at det svært/meget svært.

Flertal foretrækker kalorier frem for kilojoule (kJ)

Et solidt flertal af danskerne vælger at sige ”kalorier”, når de taler om energi i mad og drikke. Nogle af de adspurgte bruger både ”kalorier” og ”kilojoule”, mens en minoritet hælder til primært at bruge kilojoule.

”Hvilken betegnelse for energi i føde- og drikkevarer benytter du oftest?” Et flertal af danskerne siger ”kalorier” om energi i fødevarer.

  • Vidste du, at:

    I ovenstående er der taget udgangspunkt i at kvinder anbefales at indtage 2200 kacl per dag, og mænd anbefales 2900 ud fra de Nordiske Næringsstofanbefalinger.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Undersøgelsen omfatter 1015 respondenter, den er gennemført i uge 05, 2013. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi og er er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266