Tilbage til analyseoversigten

Grøntsager er en ukompliceret affære – for de fleste

20. juni 2011
Vi danskere synes, at grøntsager smager fint, at de ikke er tidskrævende at forberede og at de faktisk ikke mangler nye ideer til, hvordan man bruger dem i den daglige madlavning. Men samtidig synes mange af os, at de farverige knolde, rødder og hoveder er for dyre.

Tre ud af fire kan lide grøntsager

Vi kan godt lide grøntsager
Langt de fleste danskere kan godt lide grøntsager. Mere end tre ud af fire (76 pct.) svarer, at de uenige i, at de ikke kan lide smagen af grøntsager.

Køn og uddannelse

Grøntsagerne stjæler ikke vores tid
Mange danskere synes ikke, at det tager lang tid at lave mad med grøntsager. Næsten syv ud af ti danskere (67 pct.) svarer nemlig, at de er uenige eller delvist uenige i at det tager lang tid. Men næsten halvdelen(43 pct.) af os, er enige eller delvist enige i, at grøntsager er for dyre. Og over halvdelen(59 pct.) af dem svarer, at de bygger det på, at de synes grøntsager er for dyre i forhold til andre madvarer. Flest danskere med lav indkomst, synes at grøntsager er for dyre.

Skrælle, snitte, hakke

Hver fjerde mangler inspiration
Mere end hver tredje (36 pct.) af os, mangler slet ikke ideer til, hvordan man kan bruge grøntsager i madlavningen. Til gengæld har hver fjerde (26 pct.) af os det helt modsat, de svarer nemlig, at de er enige eller delvist enige i, at de mangler inspiration, når det kommer til madlavning der involverer grøntsager.

Vi ved ikke, hvad vi skal stille op med det grønne

Mange mangler rutine i at lave mad med grøntsager
Af dem, der mangler ideer til, hvordan de kan lave aftensmad af grøntsager, er de hyppigste grunde, at de ikke er vant til at bruge grøntsager i madlavningen, at de ikke ved hvordan de får grøntsagerne til at smage godt og at de ikke ved hvordan de skal bruge de forskellige grøntsager i madlavningen. Af dem der svarer, at de ikke kan lide smagen af grøntsager (3 pct.), skyldes det i en tredjedel (35 pct.) af tilfældene, at de synes, grøntsager smager kedeligt. For de kvinder, som synes, at det tager lang tid at lave mad med grøntsager, svarer over halvdelen(59 pct.), at det skyldes, at det tager for lang tid at skære og snitte grøntsagerne.

Flest unge dømmer de grønne ude

De unge bryder sig mindre om grøntsager end de ældre
Flest danskere i aldersgruppen 15-34 år synes, at det tager lang tid at lave mad med grøntsager. Her svarer 5 pct. at de synes det tager lang tid, og kun 38 pct. er uenige i at det tager lang tid, hvor det tal er 49 pct. for de 55-57 årige. Generelt er de yngre også mindre glade for grøntsager end de ældre. 4 pct. synes direkte at grøntsager smager grimt, hvilket er dobbelt så mange, som dem i alderen fra 35-74 år (2,5 pct.). Flere unge (21 pct.) synes, at grøntsager er for dyre, end ældre(10 pct.).

De unge mangler grøn inspiration

De ældre er inspirerede
Over dobbelt så mange unge (34 pct.) som ældre (13 pct.), svarer at de er enige eller delvist enige i at mangler ideer til at bruge grøntsager i maden. Samtidig svarer over halvdelen af de ældre (53 pct.) at de slet ikke mangler ideer til madlavning med grøntsager, hvor det kun er hver fjerde unge(27 pct.), der har det på samme måde.
  • Vidste du, at:

    Det er vigtigt at spise både grønsager og frugt hver dag, og det er en god idé at spise ca. halvt af hver. Voksne bør spise ca. 600 gram og børn på 4-10 år ca. 400 gram om dagen (kilde: www.6omdagen.dk)

  • Fakta og yderligere oplysninger

    2.066 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 5 og 6, 2011. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.