Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Hver 10. deltager i fællesspisning

En ud af ti deltager i fast fællesspisning. De resterende har enten ikke lyst til det, synes det er for tidskrævende eller synes, at det er svært at samle folk til det fælles måltid.

11% fællesspiser fast

Langt de fleste danskere deltager ikke fast i fællesspisning i f.eks. en madklub, i fælleshus, i kollektiv, med mødregruppen eller lignende. Det gør 11% til gengæld. Blandt dem, der deltager i fællesspisning, er det mest udbredt, at deltagerne sørger for mad på skift. Det svarer 46%. Én ud af tre (37%) betaler det samme beløb til en fælles kasse.

Fællesspisning er for tidskrævende

Tre ud af fire (74%) af danskerne forventer hverken at deltage mere eller mindre i fællesspisning om et år. Blandt dem, der forventer at deres deltagelse er uændret eller mindre, svarer én ud af fem, at det skyldes besværet med at få aftalerne i stand med mange mennesker. 40% svarer, at der er en anden grund til, at de ikke deltager i fællesspisning, og det skyldes i langt de fleste tilfælde, at de ikke har lyst til eller ikke er interesserede i fællesspisning. Flere skriver dog også, at de ikke rigtig har muligheden.

Om undersøgelsen

1.013 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 35, 2013. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.