Tilbage til analyseoversigten

Hver tredje spiser D-vitamin- tilskud

23. juni 2011
Næsten hver tredje voksne dansker (31 pct.) supplerer sin daglige kost med D-vitamin, og 28 pct. spiser multivitamin-piller. D-vitamin-tilskud er mest udbredt blandt kvinder og ældre

Kvinder supplerer oftere

Kvinder frygter D-vitamin-mangel
Mens 37 pct. af kvinderne supplerer deres kost med D-vitaminer, gælder det kun for hver fjerde mand. Alligevel tror dobbelt så mange kvinder som mænd, at de får for lidt D-vitamin (12 pct. mod 6).

Opmærksomhed stiger med alderen

Ældre indtager oftere D-vitamin-tilskud end unge
Jo ældre vi bliver, desto oftere supplerer vi kosten med D-vitaminer, viser undersøgelsen. Således indtager blot 21 pct. af de 15-34-årige D-vitamin-tilskud, mens 49 pct. af de 55-74-årige gør det. Omvendt mener 15 pct. af de unge ikke, at de får den nødvendige mængde – det gælder kun syv pct. af danskerne over 35 år.

Højtuddannede på vitamin- vognen

Høj uddannelse skærper vitamin-opmærksomheden
Markant flere personer med en lang, videregående uddannelse supplerer med D-vitaminer end personer med en kort uddannelse (39 pct. mod 25). Samtidig er de højtuddannede mere bevidste om, at de får dækket D-vitamin-behovet, viser undersøgelsen.
  • Vidste du, at:

    D-vitamin er fedtopløseligt, hvilket vil sige, at det ikke kan opløses i vand og dermed udskilles med urinen. Derfor er det vigtigt ikke at indtage for meget D-vitamin. Kroppen kan i øvrigt selv danne D-vitamin i huden ved soleksponering.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    1.023 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 23, 2010. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.