Tilbage til analyseoversigten

Mange går målrettet efter de mest friske fødevarer

13. januar 2012
Vi går målrettet efter den længste holdbarhed, når vi køber ind. Når vi skal vurdere, om maden hjemme i køkkenet er blevet for gammel, kigger fire ud af ti alene på datoen.

Vi går målrettet efter det mest friske

Der bliver kigget efter datomærkningen, når der skal købes ind, og vi står gerne på hovedet i køledisken for at finde det mest friske. Særligt opmærksomme på holdbarheden er vi, når der står mælk på indkøbssedlen. Tre ud af fem (58 pct.) vælger altid den mælk, der har den længste holdbarhed. Det samme svarer hver anden om surmælksprodukter (49 pct.) og rugbrød (48 pct.), mens mere end to ud af fem altid går efter den længste holdbarhed, når de køber kød (44 pct.) og æg (44 pct.). Ost (31 pct.) og marmelade (22 pct.) er de to af de syv udvalgte produkter, som færrest altid vælger på baggrund af den længste holdbarhed.

”Vælger du bevidst det produkt med længst holdbarhed, når du køber følgende dagligvarer?” Mælken skal være helt frisk, mens det er mindre vigtigt med marmeladen.

Ost og rugbrød må godt være lidt gammelt

Godt og vel hver anden bruger aldrig mælk (58 pct.) og syrnede mælkeprodukter som yoghurt (52 pct.), der har overskredet ”mindst holdbar til”-datoen. Syv ud af ti (69 pct.) vil aldrig bruge kød, hvis sidste anvendelsesdato er overskredet, mens hver tiende svarer, at de ofte eller nogle gange gør det.

”Hvor ofte bruger du [produkter indsættes], der har overskredet [mindst holdbar til-datoen/sidste anvendelsesdato indsættes]?" De fleste undgår at bruge kød, hvor sidste anvendelsesdato er overskredet.

Vi bruger sanserne

Når vi skal vurdere, om en fødevare er for gammel, bruger knap seks ud af ti (57 pct.) øjnene, næsen eller smagsløgene. Fire ud af ti kigger på datoen og smider varen ud, hvis holdbarhedsdatoen er overskredet.

”Hvordan vurderer du generelt, om en fødevare er for gammel?” To ud af fem stikker ikke næsen i fødevarerne men smider dem ud, hvis datoen på pakken er overskredet.

Kød og lønninger

Mens syv ud af ti med en mellemstor (71 pct.) eller høj indkomst (72 pct.) aldrig bruger kød, som har overskredet sidste anvendelsesdato, gælder det samme for seks ud af ti med en lav personlig indkomst (59 pct.). Der er også flere med lav personlig indkomst, der ofte bruger æg, selvom sidste anvendelsesdato er overskredet. Tilsvarende svarer flere kvinder (74 pct.) end mænd (65 pct.), at de aldrig bruger kød, hvis sidste salgsdato er overskredet.

”Hvor ofte bruger du kød, der har overskredet sidste anvendelsesdato?” Lidt flere med lave lønninger svarer, at de sjældent bruger kødet, hvis datoen er overskredet, men at de trods alt gør det.

Højtlønnede tjekker datoen – lavtlønnede bruger sanserne

Folk med høje lønninger er tilsyneladende mere tilbøjelige til at kigge på datoen og smide varen ud, hvis holdbarhedsdatoen er overskredet, end dem med lavere lønninger. Mens mere end to ud af fem mellem- (45 pct.) og højtlønnede (46 pct.) tjekker holdbarhedsdatoen, når de skal vurdere, om en fødevare er for gammel, gælder det samme for kun hver fjerde (28 pct.) med en lav personlig indkomst. De tager i stedet sanserne i brug.

”Hvordan vurderer du generelt, om en fødevare er for gammel?” Markant flere med lav personlig indkomst smager, ser eller lugter til fødevaren, inden den evt. ender i skraldespanden.

  • Vidste du, at:

  • Fakta og yderligere oplysninger

    1.000 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 46, 2011. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.