Tilbage til analyseoversigten

Mange går uden om knoldselleri

6. februar 2013
En lille tredjedel af danskerne går uden om knoldselleri, som en stor del af de yngre danskere har svært ved at genkende. Selleri er generelt en udpræget sæsonspise, som kvinder har større appetit på end mænd.

Mange kan ikke lide knoldselleri

Danskerne er delte i deres opfattelse af, om knoldselleri er velsmagende eller ej. Et flertal kan godt lide knoldselleri, men næsten 3 ud af 10 kan ganske simpelt ikke lide smagen af denne rodfrugt.

”Kan du lide smagen af knoldselleri?” Et markant mindretal af danskerne svarer ”nej”.

Tredjedel spiser aldrig knoldselleri

Knoldsellerien er en forholdsvis sjælden gæst på de danske middagsborde. Lidt under en tredjedel af danskerne spiser aldrig knoldselleri, mens majoriteten af de danskere, der faktisk spiser knoldselleri, gør det sjældnere end 1 gang om måneden.

”Hvor ofte bruger du/I knoldselleri i den mad, du/I selv tilbereder?” Danskerne bruger ikke knoldselleri særlig hyppigt.

1 ud af 3 yngre danskere genkender ikke knoldselleri

Der er ikke langt imellem de yngre danskere, der ikke kan genkende en knoldselleri. 1 ud af 3 i alderen 15-34 år kan ikke navngive den runde rodfrugt, når de bliver vist et billede af den.

De ældre danskere er bedre til at genkende knoldselleri end de yngre.

Østjyder har størst appetit på selleri

Ser man på danskernes aftensmadsvaner er sellerien (både knold- og bladselleri) oftest at finde på aftenbordet i Østjylland. De danskere, der har mindst appetit på selleri til aftensmad, er sjællænderne og sydjyderne.

Der er relativt stor forskel på, hvor ofte danskerne spiser selleri til aftensmad (indekserede tal).

Selleri er sæsonspise

Selleri er en vintergrøntsag, som danskernes forbrug af svinger med flere hundrede procent hen over året. Mest populær er den om vinteren omkring januar, mens dens popularitet bunder midt på året i sommermånederne.
  • Vidste du, at:

    Knoldselleri har været kendt i Danmark siden 1300-tallet og kommer oprindeligt fra landene omkring Middelhavet, men først omkring år 1800 var den almindelig at dyrke flere steder i landet. På Langeland forsøgte man sågar at fremstille akvavit af den. Kilde: viskalspise.dk.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Undersøgelsen omfatter 1010 respondenter og er gennemført i uge 51, 2012. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år.