Tilbage til analyseoversigten

Mange ved, hvad GMO er

23. juni 2011
Hver tredje dansker ved, hvad GMO er. De veluddannede ved lidt mere end dem med kortere uddannelser. Og så er der ingen tvivl: Jo mere vi ved om GMO, jo mere imod teknologien er vi

Hver tredje ved, hvad GMO er

Flere mænd end kvinder mener at vide, hvad GMO står for
Hver tredje dansker (34 pct.) svarer, at de ved, hvad ”GMO” er en forkortelse for. Af dem kan mere end ni ud af ti (94 pct.) med egne ord forklare, hvad GMO står for. 60 pct. flere mænd end kvinder mener at vide, hvad GMO er for noget. Lidt flere mænd end kvinder kan dog ikke med egne ord forklare, hvad GMO står for.

Indkomst, uddannelse og GMO

Mere end seks ud af ti højtuddannede ved, hvad GMO er
Uddannelsesniveau og indkomst har tilsyneladende indflydelse på vores kendskab til GMO. Mens 45 pct. af de højtlønnede mener at vide, hvad GMO er, svarer kun 34 pct. af dem med en mellemindkomst og 31 pct. af dem med en lav personlig indkomst det samme. På samme måde svarer 64 pct. af de højtuddannede, at de ved, hvad GMO er en forkortelse for. Det samme svarer to ud af fem (40 pct.) af dem med en mellemlang uddannelse og knap hver tredje (30 pct.) af dem med en kort uddannelse.

Nej til gensplejset laks

De unge er mere for GMO-teknologien end de midaldrende og ældre
Respondenterne blev i undersøgelsen spurgt, om de var for eller imod en række eksempler på anvendelse af GMO-teknologi. Fire ud af de i alt 15 anvendelsesmuligheder er der flere, der er for end imod. Det drejer sig om den mest populære ”Planter, der er gensplejset for at kunne afsløre, om der ligger efterladte landminder i jorden” (57 pct. for og 22 pct. imod) og ”Bomuld, der er gensplejset for at reducere brugen af sprøjtemidler i bomuldsproduktionen” (47 pct. for og 30 pct. imod). De resterende 11 anvendelsesmuligheder er der flere, der er imod end for. Der er størst modstand mod ”Laks i dambrug, der er gensplejset for at blive større” (75 pct. imod og ni pct. for) og ”Kød fra gensplejsede dyr” (70 pct. imod og 10 pct. for). Unge er mere for GMO end midaldrende og de ældre. I 13 ud af de 15 eksempler på anvendelse af GMO-teknologi er de unge under 35 år mere positive end dem over 35 år.

Jo mere vi ved, jo mere skeptiske er vi

Mænd er mere for anvendelse af GMO end kvinder
Dem, der ved mest om, hvad GMO er, er de mest skeptiske. Således er der flere af dem, der har svaret, at de ved hvad GMO er en forkortelse for, der er imod forskellige anvendelser af GMO end det er tilfældet blandt dem, der ikke ved, hvad GMO står for. Markant flere af dem, der ikke ved, hvad GMO står for, svarer ”ved ikke” til de forskellige bud på anvendelsen af GMO-teknologi. Generelt er mænd mere for brugen af GMO end kvinder. Til gengæld svarer flere kvinder end mænd, at de ikke ved, om de er for eller imod.

Mange tror, at der dyrkes GMO-fødevarer i Danmark

En tredjedel mener, at der er GMO i Danmark
Hver tredje (32 pct.) mener, at der bliver dyrket GMO afgrøder til fødevarer i Danmark. 14 pct. svar nej til det spørgsmål, mens 54 pct. svarer ”ved ikke”. Hver tredje (32 pct.) mener, at kvæg, kylling og svin bliver fodret med GMO-baseret foder i Danmark. 12 pct. svarer nej, mens 56 pct. svarer ”ved ikke”. Markant flere højtuddannede, nemlig knap seks ud af ti (57 pct.) mener, at kvæg, kyllinger og svin bliver fodret med GMO-baseret foder i Danmark. Det svarer kun knap fire ud af ti (38 pct.) af de mellemuddannede og tre ud af ti (30 pct.) af de lavtuddannede. Markant flere med høje lønninger mener også, at der bliver dyrket GMO-afgrøder til fødevarer i Danmark, og at kvæg, kyllinger og svin får GMO-baseret foder i Danmark. Dem med høje lønninger er også mindre i tvivl end dem med lav og mellemindkomst.
  • Vidste du, at:

    GMO står for Gen Modificeret Organisme. Genteknologien er en teknik, som gør det muligt at ændre i dyrs og planters arveanlæg (Dna’et). Man kan for eksempel indsætte nye gener og på den måde ændre i planters og dyrs egenskaber. Teknikken kaldes også for gensplejsning. I Danmark dyrkes der pr. 1. december 2010 ikke GMO-afgrøder til fødevarebrug, til foder eller til industrielt brug. Dog foregår dyrkning af GMO-majs på forsøgsbasis. Siden 1996 har Danmark importeret GMO-soja, som især bruges i foder til svin (Kilde: Fødevareministeriet)

  • Fakta og yderligere oplysninger

    1.002 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 35, 2010. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266