Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
Lars.Aarup@coop.dk

3 gange mere culotte nord for København

Jyder og fynboere spiser markant mindre culotte end dem, der bor på Sjælland. Og så er culotten udpræget weekendmad.

Mest culotte på Sjælland

Nord og vest for København bliver der spist 52% mere culotte end på landsgennemsnit. I Sønderjylland, hvor der bliver spist mindst culotte, ligger de 38% under gennemsnittet. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af 167 danskere culotte til aftensmad.

Culotte til aftensmad i regionerne

Tallene er indekserede med 100 som landsgennemsnit.

Culotte rimer på lørdag

Vi skruer op for culotten, når vi nærmer os weekenden. Lørdag, som er den culotte-tungeste dag på ugen, spiser én ud af 83 culotte, mens det samme gælder for én ud af 250 (0,4%) tirsdag til torsdag. Undersøgelsen viser også, at forbruget af culotte stiger med indtægten.

Culotte til aftensmad i regionerne

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.