Tilbage til analyseoversigten

Når danskerne smider mad ud

27. juni 2011
Hver fjerde dansker smider mad ud hver uge – og yderligere 31 pct. gør det hver anden uge. Som oftest er der tale om brød, grøntsager eller pålæg. Til gengæld gemmer de fleste som regel madrester, der bliver tilbage i gryder og på fade.

Vi vil have frugt og grønt, der ser friskt ud

Når vi kasserer madvarer, er der oftest tale om brød (37 pct.) – typisk fordi det bliver muggent. For grøntsagernes vedkommende (60 pct.) er det oftest, fordi grøntsagerne ikke ser friske nok ud længere. Samme begrundelse bruger vi om frugt, mens pålæg typisk kasseres, fordi datomærkningen er overskredet.

Brød er den type madvare, danskerne oftest kasserer. 

Flest unge kasserer madvarer

Grøntsager, salat og æg ligger nogenlunde lige højt på tværs af generationerne, men hvor 29 pct. af de unge eksempelvis svarer, at de senest smed pålæg ud, er det tilsvarende tal for de ældre 15 pct. Generelt bliver der også kasseret madvarer i flere husstande med høje indkomster end i lavindkomsthjem.

Mad tilovers en-to gange om ugen

Flest smider mad ud en-to gange om ugen
Godt hver tredje (37 pct.) har madrester tilovers fra gryder og fade en-to gange om ugen, mens 26 pct. siger, de oplever det tre-fire gange om ugen, viser undersøgelsen. Kun fem pct. siger ’aldrig’.
  • Vidste du, at:

  • Fakta og yderligere oplysninger

    1.005 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 27, 2009. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266