Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Halvanden gang mere pasta kødsauce i børnefamilier

Pasta med kødsauce bliver spist i hele Danmark, men appellerer særligt til unge og børnefamilier - og særligt på hverdagsaftener.

Pasta med kødsauce rimer på hele Danmark

På en helt almindelig dag spiser 3% af danskerne - svarende til én ud af 33 - pasta med kødsauce til aftensmad. Om man bor i nord eller syd, øst eller vest betyder ikke noget for indtaget af pasta med kødsauce, viser undersøgelsen. Det gør til gengæld, om der er børn i husstanden eller ej. Er der børn i husstanden, bliver der serveret halvanden gang så meget pasta med kødsauce som i husstande uden børn.

Pasta med kødsauce fordelt på regioner

Tallene er indekserede og viser, at pasta med kødsauce er populært over hele landet, hvor der dog spises 10% mere på Fyn end på landsgennemsnit, mens de i Nordjylland spiser 10% mindre.

En ud af 25 får pasta med kødsauce onsdag

Der bliver spist markant mere pasta med kødsauce mandag, tirsdag og onsdag end de resterende ugedage. Mens 2%, altså én ud af 50, spiser pasta med kødsauce lørdag aften, gør dobbelt så mange (4%) det om onsdagen. Om det er minus- eller plusgrader udenfor betyder ikke noget for lysten til pasta med kødsauce, som er den samme året rundt.

Pasta med kødsauce fordelt på ugedage

Mere end dobbelt så meget pasta med kødsauce blandt de unge

De unge i alderen 15-34 år spiser næsten to og en halv gange så meget pasta med kødsauce (3,7%) som de ældre på 55-74 år (1,6%). De 35-54-årige er også godt med. Blandt dem spiser 3,2% pasta med kødsauce på en helt almindelig dag.

Pasta med kødsauce fordelt på alder

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.