Tilbage til analyseoversigten

Uddannelse adskiller hotdogspiserne

16. maj 2012
Danskernes appetit på hotdogs varierer med deres alder, uddannelse og bopæl. På tværs af lønniveauer er den dog den samme.

Appetitten på hotdogs størst blandt unge

En ristet med det hele er ikke så populær hos Danmarks ældre, som blandt de yngre. Appetitten på en pølse i brød falder nemlig med alderen. Størst er den hos de unge på 15-34 år, som tre gange så ofte som de 55-74-årige sætter tænderne i en hotdog. Ud af 200 unge danskere spiser over tre personer en hotdog på en vilkårlig dag. Det tilsvarende tal for ældre er blot én person.

Unge spiser tre gange så ofte en hotdog som ældre. 

Uddannelse adskiller hotdogspiserne – ikke indkomst

Om man er rig eller fattig spiller ikke ind på ens forbrug af hotdogs. På tværs af indkomstskel er et stop ved pølsevognen – eller en hjemmebygget hotdog – lige populært. Derimod er folk med korte uddannelsers appetit på hotdogs større end, den er blandt personer med en længere uddannelse.

Nordjyder har størst appetit på hotdogs

Lillebælt deler vandene, når det gælder danskernes forbrug af hotdogs. Jyderne spiser mere af den hurtige servering end øboerne på Fyn og Sjælland. Mest populær er hotdoggen i Nordjylland, hvor to ud af 100 på en vilkårlig dag nyder pølsevognsklassikeren, hvilket er det dobbelte af forbruget i hovedstadsområdet.

Hotdogs spises oftere i Jylland end i resten af landet.

Alle hotdogs er lige

I vores undersøgelse har vi behandlet alle hotdogs ens. Om folk har spist en fransk, en ristet eller en helt tredje model, har vi ikke afdækket.
  • Vidste du, at:

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres og som p.t. indeholder mere end 900.000 måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.