Tilbage til analyseoversigten

Varedeklarationer

20. juni 2011
Flere kvinder læser deklarationer end mænd. Generelt spejder vi mere efter fedt, sukker og tilsætningsstoffer end få ingredienser og saltindhold. Og så er der en sammenhæng mellem hvor ofte vi handler og vores lyst til at læse deklarationer

Den, der handler, læser

Dobbelt så mange læser deklarationer, hvis de handler meget
Der er en klar tendens til, at dem, der oftest står for indkøbene, også er flittigst til at læse deklarationer på de forskellige fødevarer. Cirka dobbelt så mange, der står for alle indkøb, som dem, der deltager sjældent, svarer, at de altid læser deklarationer.

Køn, uddannelse og deklarationer

Flest læser deklarationen på kødpålægget - færrest på færdigretten og fiskepålægget
Kvinder læser oftere deklarationer end mænd – og det gælder for samtlige fem fødevarer, der spørges til i undersøgelsen. Størst forskel i læselysten er der, når der skal brød i indkøbskurven. Her læser flere kvinder (53 pct.) end mænd (39 pct.) ofte eller altid deklarationen. Der er en tendens til, at dem med en mellemlang uddannelse oftere læser deklarationer end de kortuddannede. I forlængelse heraf er der markant flere med kort uddannelse, der svarer, at de aldrig læser deklarationen på kødpålægget, saften og læskedrikken. Der er også stor forskel på, hvilke varedeklarationer, vi læser. Knap tre ud af fem (58 pct.) læser varedeklarationen, når de køber kødpålæg og leverpostej. Vi læser mindst på færdigretter og fiskepålæg og lidt mere på saft, læskedrikke og brød.

Hvad er vigtigst – når vi køber brød?

Kvinder vil have mærker på rugbrødet, og mænd er lidt i tvivl
Når vi lægger brød i indkøbskurven, er det vigtigst, at det er friskbagt (51 pct.), fuldkornsmærket (48 pct.) og at det indeholder få tilsætningsstoffer (28 pct.). Kun tre pct. svarer, at det er vigtigst, at saltindholdet fremgår eller at brødet indeholder få ingredienser. Der er også forskel på, hvordan kvinder og mænd køber brød. Kvinder går mere efter nøglehuls- og fuldkorns-mærket end mænd, mens dobbelt så mange mænd (16 pct.) svarer, at de ikke ved, hvad der er vigtigst, når de køber brød. Alder har også indflydelse på, hvordan vi køber brød. De ældre og midaldrende vægter det højere, at brødet er friskbagt, end de unge gør, ligesom de to ældste aldersgrupper finder det vigtigere, at brødet indeholder få tilsætningsstoffer. Flere unge, nemlig én ud af fem, svarer, at de ikke ved, hvad der er vigtigst for dem, når de køber brød.

Hvad er vigtigst – når vi køber kødpålæg?

Kvinder vil have sunde mærker på pålægget, mænd vil have danske flag
Når vi skal købe kødpålæg og leverpostej er dét, at kunne se fedtprocenten, det vigtigste for næsten to ud af tre (64 pct.). Dernæst mener 33 pct. – altså omtrent halvt så mange – at det er vigtigst, at produktet er dansk eller at det indeholder få tilsætningsstoffer. Igen er det mindre vigtigt, om saltindholdet fremgår eller at pålægget består af få ingredienser. Dobbelt så mange kvinder (23 pct.) som mænd (10 pct.) vurderer det som vigtigst, at kødpålægget er nøglehulsmærket. At pålægget er dansk betyder mere for mænd (38 pct.) end kvinder (29 pct.). Og så er det mindre vigtigt for de unge (23 pct.) end for de midaldrende (34 pct.) og særligt de ældre (47 pct.), om pålægget bærer et dansk flag.

Hvad er vigtigst – når vi køber færdigretter?

Færdigretten skal være fedtfattig
Det vigtigste, når der står færdigret på menuen, er, at fedtprocenten fremgår (46 pct.), og at varen indeholder få tilsætningsstoffer (28 pct.). Til gengæld svarer ikke mindre end to ud af fem (41 pct.), at de ikke ved, hvad der er vigtigst. Om varen indeholder få ingredienser eller om man kan se saltindholdet er – ligesom med brødet og kødpålægget – vigtigst for ganske få. Også når det gælder færdigretter kigger dobbelt så mange kvinder (14 pct.) som mænd (syv pct.) efter nøglehulsmærket, ligesom flere kvinder end mænd vurderer det som vigtigst, at færdigretten indeholder få tilsætningsstoffer og at fedtprocenten fremgår.

Hvad er vigtigst – når vi køber læskedrikke?

Sukkerindholdet i sodavanden er vigtigere end hvor mange ingredienser, der er i drikken
At man kan se sukkerindholdet (36 pct.), at varen er sukkerfri (31 pct.) og at varen indeholder få tilsætningsstoffer (31 pct.) er de tre egenskaber, som flest lægger vægt på, når de skal købe saft og læskedrikke. Til gengæld mener kun syv pct., at det er vigtigst, at læskedrikken indeholder få ingredienser, ligesom det for langt de fleste ikke er afgørende, om saften er økologisk (ti pct.). Flere kvinder (38 pct.) end mænd (25 pct.) vurderer det som vigtigst, at læskedrikken eller saften er sukkerfri. Og så er der en klar tendens til, at dem, der drikker mest saft og læskedrikke – nemlig de 15-34 årige – sjældnere læser deklarationen. Hver sjette unge gør det aldrig.

Hvad er vigtigst – når vi køber fiskepålæg?

Mange er i tvivl om, hvad der er vigtigst, når de køber fiskepålæg
Vi læser sjældnere deklarationer på fiskepålægget og tilsvarende svarer ikke mindre end hver anden (47 pct.), at de ikke ved, hvad der er vigtigst, når de køber fiskepålæg. Som med de øvrige fødevarer vurderer flere, at det er vigtigst, at varen indeholder få tilsætningsstoffer (27 pct.) og at de kan se fedtprocenten (26 pct.). Og ligesom med de øvrige produkter vægter flere kvinder, også ved fiskepålæg, nøglehulsmærket højere end mænd. Og så læser de ældre flittigst på fiskepålægget. Mens hver anden ældre (50 pct.) altid eller ofte læser deklarationen på fiskepålægget, gør kun hver tredje unge (32 pct.) det samme.

Hvad er vigtigst – når vi køber frugt?

Frugten skal være dansk
Skal der frugt i indkøbsvognen, vurderer mere end to ud af fem (45 pct.), at det er vigtigst, at varen er dansk. Det er særligt de ældre, nemlig mere end hver anden (56 pct.), der mener, at det er vigtigst, at frugt og grønt er dansk. Det samme svarer 38 pct. af de unge og 45 pct. af de midaldrende.

Allergier, diabetes og andre kostrelaterede sygdomme

Mindre forskelle på husstande med og uden kostrelaterede sygdomme
Er der kostrelateret sygdom i husstanden (diabetes, fødevareallergi eller en anden kostrelateret sygdom) er der ikke overraskende en tendens til, at man vægter f.eks. det sukkerfrie højere, når der skal købes læskedrikke, ligesom flere undgår f.eks. gluten.

Geografi og deklarationer

Københavnerne kigger mere efter økologien end nøglehullet, når de køber brød
Rugbrødet behøver ikke være nøglehulsmærket i København. Her svarer kun ni pct., at nøglehulsmærket er vigtigst. Det samme mener hver fjerde sjællænder (25 pct.), sydjyde (25 pct.) og vestjyde (28 pct.). Til gengæld vægter københavnerne økologien højt, når de skal købe brød. Næsten hver tredje københavner synes, at det er vigtigst, at brødet er økologisk. Det er kun hver tiende (11 pct.) syd- og nordjyde enig i. Mens 22 pct. københavnere synes, at danskheden er vigtigst, når de køber kødpålæg, svarer dobbelt så mange vestjyder (44 pct.) og 41 pct. østjyder det samme.

Sådan gjorde vi

Undersøgelsen spørger til specifikke varer og egenskaber
Respondenterne blev i undersøgelsen spurgt, hvor ofte de læser varedeklarationer på følgende fødevarer: Brød, kødpålæg/leverpostej, færdigretter, saft/læskedrikke og fiskepålæg. Dernæst blev de, der køber den pågældende vare, bedt om at markere max tre egenskaber ved fødevaren, som de synes, er vigtigst - også på frugt og grønt. Disse egenskaber afhænger af den pågældende vare, f.eks. at brødet er friskbagt, at frugten ikke er overfladebehandlet osv., ligesom der er egenskaber, der går igen på tværs af flere fødevarer, f.eks. at varen er økologisk eller nøglehulsmærket.
  • Vidste du, at:

  • Fakta og yderligere oplysninger

    982 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 18, 2011. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.