Tilbage til analyseoversigten

Vi kobler ikke madspild med klimaforandringer

20. juni 2011
De unge forbinder i højere grad udsmidning af mad med klimaforandringer, men alligevel smider de mere ud end både de ældre og midaldrende. Hver anden dansker ved ikke, hvordan de kan reducere deres madspild

Hver tredje kobler ikke madspild med klimaforandringer

Kvinder og unge forbinder i højere grad madspild med klimaforandringer
Mere end tre ud af fem (64 pct.) svarer, at de ikke forbinder udsmidning af mad med klimaforandringer. Men der er forskellige opfattelser afhængig af køn og alder, for mens næsten hver tredje kvinde (31 pct.) forbinder udsmidning af mad med klimaforandringer, gør kun hver femte mand (22 pct.) det samme. Tilsvarende forbinder markant flere unge (34 pct.) end midaldrende (26 pct.) og særligt ældre (17 pct.) udsmidning af mad med klimaforandringer.

Hver tiende dansker smider mad i skraldespanden dagligt

Tre gange så mange i alderen 15-54 år som ældre smider mad ud dagligt
Det er ikke forbeholdt de få at smide mad i skraldespanden. Hver tiende dansker (10 pct.) smider mad i skraldespanden hver eneste dag, mens hver fjerde (27 pct.) gør det minimum tre dage om ugen. Der er en tendens til, at de unge og midaldrende oftere smider mad ud end de ældre. F.eks. svarer tre gange så mange i alderen 15-34 år (11 pct.) og 12 pct. af dem i alderen 35-54 år, at de smider mad ud dagligt. Det samme gør fire pct. af de 55-74-årige.

Vi oplever ikke, at vi smider mad ud

Vi oplever, at morgenmaden og frokosten som regel ender i maven
Mens 64 pct. svarer, at intet eller lidt af aftensmaden bliver smidt ud, gælder det samme for hele 94 pct. når det gælder morgenmaden og 80 pct. når de tænker på frokosten. Vi oplever altså tilsyneladende ikke, at der er et særligt madspild forbundet med dagens to første måltider.

Mængdetilbud og for meget mad i indkøbskurven

Hver tredje oplever, at mængdetilbud giver større madspild
Næsten ni ud af ti (87 procent) benytter sig sommetider af mængdetilbud som ”Ta’ tre betal for to”. En tredjedel af disse (35 pct.) svarer, at denne tilbudsform giver mere madspild i deres husstand. Hangen til mængdetilbud er tilsyneladende ikke ret meget større blandt børnefamilier (90 pct.) end i familier uden børn (85 pct.).

Vi har ikke helt styr på datomærkningen

De ældre har mest styr på forskellen på datomærkninger
Det er langt fra alle, der kan afkode datomærkningerne på fødevarer. Således svarer cirka halvdelen, at de ved, hvad forskellen er på ”mindst holdbar til” og ”sidste anvendelsesdato”. Flere i alderen 55-74 år (61 pct.) svarer, at de kender forskellen. Det samme svarer 46 pct. af de unge.

Otte ud af ti gemmer resterne fra gryden og fadet

Vi gemmer ikke mad fra tallerkener
Mere end hver ottende (83 pct.) svarer, at de gemmer rester, der er tilbage i gryder, fade eller skåle. Og langt de fleste køleskabsrester bliver tilsyneladende også spist. Tre ud af fire (77 pct.) af dem, der gemmer madresterne i køleskabet, svarer, at de ofte eller altid spiser de madrester, som har været gemt i køleskabet, mens de resterende 23 pct. vurderer, at det kun er nogle gange eller sjældent, de får spist resterne fra køleskabet. Mere end hver tiende (13 pct.) smider resterne fra fade og skåle direkte i skraldespanden efter måltidet – lidt flere mænd (16 pct.) end kvinder (11 pct.) og flere unge (16 pct.) end ældre (otte pct.). Madrester fra tallerkenen smider otte ud af ti (80 pct.) ud med det samme.

Maden gemmer sig i emballagen

Mænd og ældre oplever sjældnere, at emballagen holder på maden
Næsten tre ud af fire (57 pct.) oplever nogle gange eller ofte, at emballagen forhindrer dem i at bruge al maden. Flere kvinder end mænd oplever at måtte smide mad ud pga. emballagen, mens færre ældre end midaldrende og unge oplever, at emballagen fører til madspild.

Vi er blevet bedre til at planlægge aftensmaden

En ud af fem planlægger aftensmaden samme dag
Hver femte (22 pct.) bestemmer aftensmaden samme dag. De fleste (30 pct.) bestemmer det dagen inden. En tidligere undersøgelse fra uge 40 i 2009 viste, at 31 pct. dengang bestemte aftensmaden samme dag. Dermed er der tilsyneladende sket et skred i danskernes planlægning af aftensmaden så vi i dag er lidt mere på forkant end for cirka 1½ år siden.

De ældre er bedst til indkøbssedler

Tre ud af ti unge har seddel med hjemmefra
To ud af tre (68 pct.) skriver ofte eller altid indkøbsseddel. Mens hver anden ældre (50 pct.) altid har en seddel med, når de handler, svarer kun cirka hver tredje unge (30 pct.) og midaldrende (36 pct.) det samme.

Halvdelen har forslag til, hvordan de reducerer deres madspild

Flere kvinder end mænd har et bud på, hvordan de kan reducere spild
Omkring halvdelen af dem, der smider madvarer ud, har et forslag til, hvordan de kan reducere deres udsmidning af madrester, og lige så mange har et bud på, hvordan de kan reducere deres udsmidning af ikke tilberedte madvarer. Flere kvinder end mænd har bud på reduktion.

Hver tredje har hørt om kampagner om madspild

Færre unge og midaldrende har hørt om madspilds-kampagner
Hver tredje (35 pct.) har hørt om en eller flere kampagner om madspild. Flere mænd end kvinder svarer, at de ikke har hørt om madspilds-kampagner. Alder spiller også en rolle, for mens mere end hver anden over 55 år (53 pct.) har hørt om en eller flere kampagner om madspild, gælder det samme kun for hver fjerde af de unge (26 pct.) og hver tredje (32 pct.) midaldrende. Flere familier uden børn (38 pct.) end med børn (29 pct.) har hørt om kampagner om madspild, men noget kunne tyde på, at børnefamilierne har et større behov for kampagnerne. For selvom børnefamilierne oftere skriver indkøbssedler og sjældnere end familier uden børn beslutter aftenens menu samme dag – handlinger der ofte forbindes med mindre madspild – så oplever mange forældre med hjemmeboende børn, at poderne i huset betyder mere mad i skraldespanden.

Større madspild i børnefamilier

Tre gange så mange børnefamilier som familier uden børn smider mad ud dagligt
To ud af fem børnefamilier svarer, at børn i husstanden betyder, at der smides mere mad ud. Begrundelsen er for tre ud af fire af disse børnefamilier, at der ikke altid bliver spist op og at det er svært at vurdere, hvor meget mad, der bliver spist, når der er børn i husstanden. Og der ryger tilsyneladende mere mad i skraldespanden, når der bor børn på adressen. 16 pct. af familierne med hjemmeboende børn svarer, at de dagligt smider mad i skraldespanden – de endnu ikke tilberedte fødevarer. Det samme gør kun hver tyvende (fem pct.) af familierne uden børn. Blandt dem svarer næsten hver anden (48 pct.), at de sjældnere end en dag om ugen eller aldrig smider utilberedte fødevarer ud. Det samme svarer kun hver fjerde familie med børn (23 pct.). Og mens kun hver tiende familie uden børn (11 pct.) smider madrester fra gryder og pander ud med det samme, gør knap hver femte (17 pct.) af børnefamilierne det samme.
  • Vidste du, at:

    Mærkningen ’mindst holdbar til’ angiver, at varen er bedst før den angivne dato, men sagtens kan spises eller drikkes efter denne dato uden at være sundhedsskadelig. ’Sidste anvendelsesdato’ er derimod en mærkning, der angiver, at varen kan være sundhedsskadelig efter den givne dato.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    1.063 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 09, 2011. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne kan betragtes som repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.