Tilbage til analyseoversigten

Vi mangler opskrifter til aftensmaden

8. januar 2013
De fleste i Danmark søger jævnligt inspiration til ny mad i form af opskrifter. Måske sker det i en af de mere end ti kogebøger, der er i ca. halvdelen af de danske husstande. Oftest mangler vi inspiration til aftensmaden på en hverdag, men især unge bruger også madopskrifter som inspiration til at imponere familie og venner.

Stort set alle danskere laver mad

Næsten 9 ud af 10 danskere laver mad mindst en gang om ugen, og for 1 ud af 3 gælder det, at de er i køkkenet hver dag. Kun 2 ud af 100 danskere laver aldrig mad.

Inspirationen udebliver på hverdagsaftener

Der skal mad på bordet hver aften, men ifølge danskere kan det godt være en udfordring at finde på, hvad der skal på tallerkenen ugens hverdagsaftener. 6 ud af 10 danskere savner inspiration til den daglige aftensmad fra mandag til fredag. Næsten 1 ud af 3 danskere savner også inspiration til aftensmaden i weekenden. Det er især hovedretter, danskerne savner inspiration til.

Hver anden læser en opskrift ugentligt

Den udbredte mangel på inspiration til måltiderne sætter muligvis sit præg på danskernes læsevaner (49 pct.). Næsten hver anden læser en madopskrift mindst én gang om ugen, og mere end 2 ud af 3 har læst mindst én madopskrift inden for de seneste to uger. Det er især kvinderne, der er hyppigt læser opskrifter.

Flertal prøver noget nyt hver måned

Flertallet af danskerne er ikke bange for jævnligt at give sine smagsløg en ny oplevelse. 57 pct. prøver en ny madopskrift cirka en gang om måneden, og næsten 1 ud af 6 prøver ligefrem en ny madopskrift ugentligt.

Masser af kogebøger i reolen

Halvdelen af danskerne behøver blot at række ud til bogreolen for at finde rigeligt med inspiration til ugens måltider. De har nemlig mere end ti kogebøger i husstanden.

Kogebogen stadig det foretrukne madmedie

Den klassiske kogebog er stadig danskernes foretrukne kilde til nye opskrifter. Næsten 2 ud af 3 danskere foretrækker at hente nye idéer til madlavningen i bogform, dog tæt fulgt af internettet. Magasiner og blade er også populære kilder at hente madopskrifter i, næsten 1 ud af 3 henter gerne opskrifter i disse medier.

Ovenstående er et udpluk af svarmulighederne, mere end ét svar har været muligt.

De unge bruger mad til at imponere

Madopskrifterne er også et redskab, mange bruger til at gøre indtryk på andre. Især er det de unge, f.eks. studerende og lærlinge, som bruger opskrifter til at lave mad, der imponerer familie og venner. 6 ud af 10 i alderen 15-34 år bruger opskrifter til at gøre indtryk. Om det er scoremad, der er tale om, fortæller tallene dog ikke noget om.

"Bruger du madopskrifter til at lave mad, der imponerer dine venner/familie?" 61 pct. af den 15-34-årige svarer ja til dette spørgsmål. 

  • Vidste du, at:

    Du kan få viskalspise.dk på din iPad i App Store. 

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Undersøgelsen omfatter 1014 respondenter, den er gennemført i uge 41, 2012, og respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi. Undersøgelsen er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266