Gå tilbage
analyse@coop.dk

Hver anden vil have reduceret kødforbruget i Danmark

I 2021 er der sket markante ændringer i danskernes holdning til grønne måltider. Klima er nu den primære årsag til, at kød skal fylde mindre - eller helt forsvinde - fra tallerkenerne.

Markant flere vil have reduceret det samlede kødforbrug

Hver anden dansker mener i 2021, at det samlede kødforbrug i Danmark bør reduceres. Det er en stigning på mere end 10 procentpoint fra 2020. Tilsvarende er andelen, der ikke mener, at det samlede kødforbrug bør reduceres, faldet stort - fra 36% i 2020 til 28% i 2021. Mere end én ud af fem ved ikke, om det samlede kødforbrug bør reduceres. Denne andel har ligget stabilt siden 2018.

Det er særligt de unge under 35 år, der mener, at det samlede kødforbrug bør reduceres. Andelen, der er tilhængere af en reduktion, falder i takt med, at alderen stiger. Størst usikkerhed er der blandt de 55-74-årige, hvor cirka én ud af tre svarer ”ved ikke” til spørgsmålet.

Undersøgelsen viser også, at kvinder (50%) mere end mænd (43%) mener, at forbruget skal reduceres. Størstedelen af både mænd og kvinder mener dog, at danskernes kødforbrug bør reduceres.

Mener du, at det samlede kødforbrug i Danmark bør reduceres? Fordelt på år

Flere ønsker selv at spise mindre kød

I 2021 er andelen af danskere, der slet ikke ønsker at spise mindre kød, faldet fra 40% i 2017 til 31% i 2021. Samtidig er der i forhold til 2020 sket en markant stigning i andelen, der i nogen grad ønsker at spise mindre kød - fra 20% til 26% i 2021.

Det er særligt dem over 55 år, der ikke ønsker at spise mindre kød, fisk og fjerkræ. To ud af fem (39%) i aldersgruppen svarer, at det har de ikke noget ønske om. Til sammenligning svarer kun 16% af de 18-34-årige det samme. I den modsatte ende af skalaen vil 24% af de 18-34-årige ‘i høj grad’ eller 'i meget høj grad' gerne spise mindre kød, mens det samme gør sig gældende hos 9% af de 35-54-årige og 8% af de 55-74-årige.

I hvilken grad har du et ønske om at spise mindre kød, kødpålæg, fjerkræ og/eller fisk end du gør i dag? Fordelt på alder

Én ud af tre spiser vegetarisk mindst ugentligt

Hver tredje (33%) spiser vegetarisk mindst én gang om ugen. Igen er det mere udbredt blandt den yngre aldersgruppe, hvor mere end én ud af fire (27 %) spiser vegetarisk aftensmad mindst tre dage om ugen. Aldersgruppen med den største andel, der aldrig spiser vegetarisk aftensmad, er de 35-54-årige. Her svarer 19%, at de aldrig får et helt grønt aftensmåltid.

Vi er stadig en nation af kødspisere

Andelen af danskere, der beskriver sig selv som kødspisere, fleksitarer, pescetarer, vegetarer eller veganere ligger nogenlunde stabilt. I 2021 beskriver 2% sig som pescetarer, 2% som vegetarer og 1% som veganere.
Antallet af fleksitarer ser ud til at stige lidt år for år. I 2019 blev definitionen af ‘fleksitar’ i undersøgelsen skærpet fra ”vegetarisk én eller flere dage om ugen” til ”vegetarisk de fleste af ugens dage.” Hvor det i 2019 var 10%, der beskrev sig som fleksitarer, er det i 2021 12%.

Siden 2017 har der været en lille stigning i andelen af danskere, der beskriver sig selv som kødspisere. De udgør i 2021 75%.

Den yngste gruppe – dem mellem 18 og 34 år – afviger markant fra de to ældre aldersgrupper. 17% af de 18-34-årige spiser fleksitarisk. Det er mere end syv procentpoint mere end de 35-54-årige og 55-74-årige. 5% - eller en ud af 20 - af de 18-34-årige spiser pescetarisk, 4% vegetarisk og 2% vegansk.

De 18-34-årige er tilsvarende den gruppe, hvor færrest spiser kød. I denne aldersgruppe gælder det 61%, mens tallet for de 35-54-årige er 79% og 82% for de 55-74-årige.

Hvilken af følgende beskrivelser passer overordnet bedst på dig? Fordelt på alder

I 2021 er klima den primære grund

Klima/miljø er i 2021 det, flest angiver som årsag til at undgå at spise kød. De øvrige år har sundhed været den primære årsag. Det er særligt de yngre, der lader deres madvaner påvirke af klimaet. Klima udgør 26% af de angivne årsager blandt 18-34-årige. Blandt de 55-74-årige gælder det kun 16%, og klima er i denne aldersgruppe på en delt 3. plads med svarmuligheden ”Ved ikke”.

Hvad er de primære årsager til, at du undgår at spise kød, kødpålæg, fjerkræ og fisk? Fordelt på alder

Skal vegetarisk altid være en mulighed?

Halvdelen af danskerne mener, at vegetariske måltider altid bør være tilgængelige i offentlige institutioner. Også her er der sket en stigning. Fra 2019 til 2021 er andelen, der enten er ‘overvejende enige’ eller ‘helt enige’ i udsagnet, steget fra 42% af de adspurgte til 51%.

Også på dette spørgsmål er der forskel på kvinder og mænds besvarelser. Flere kvinder end mænd er helt enige i udsagnet ”Det bør altid være muligt i offentlige institutioner (børnehaver, plejehjem etc.)”. Tilsvarende er 50% flere mænd end kvinder uenige i udsagnet. Én ud af fem adspurgte mænd er enten ‘overvejende’ eller ‘helt uenige.’

Til gengæld er der sket en markant udvikling i mændenes holdning. Andelen, der er uenige i udsagnet, er på ét år faldet med hele 11 procentpoint fra 31% til 22% - og andelen af mænd, der er enige, er tilsvarende steget fra 35% til 46%.

Aldersmæssigt er der små forskellige. 13% af de 55-74-årige er uenige i udsagnet. Det er dobbelt så mange som i aldersgruppen 18-34-år (6%). Omvendt er der flest i den yngste aldersgruppe, der er ‘helt’ eller ‘overvejende enige’ – sammenlagt 57% af de adspurgte.

Det bør altid være muligt i offentlige institutioner (børnehaver, plejehjem etc.) at kunne vælge et vegetarisk måltid? Fordelt på år

Skal der afgifter på kød?

Én ud af fem er i 2021 enten ‘helt’ eller ‘overvejende enige’ i, at der bør indføres miljøafgift på kød. Det er den største andel, siden spørgsmålet blev stillet første gang i 2018. Samtidig er andelen af danskere, der er ‘helt uenige’ faldet fra 40 til 33% siden 2020.

Aldersmæssigt er der stor forskel på, om danskerne mener, at der bør indføres miljøafgift på kød. Det er i høj grad de yngste fra 18-34 år, der har svaret ‘helt’ eller ‘overvejende enig’ til udsagnet. Mere end én ud af seks (16%) af de adspurgte under 35 år er ‘helt enige.’

Hvor enig eller uenig er du: Der bør indføres en miljøafgift på kød, så kød bliver dyrere. Fordelt på år

Undervisning i grøn mad i skolen

Der er i 2021 sket en markant stigning i antallet af danskere, der mener, at man bør undervise i grøn madlavning i folkeskolen. Dette på trods af, at der de forudgående år har været en lille nedadgående tendens.
I 2021 er 46% af alle adspurgte enten ‘helt’ eller ‘overvejende enige’ i udsagnet.

Èn ud af fire adspurgte har dog svaret ‘hverken eller’, og der er derfor en betydelig andel, der ikke har en holdning til udsagnet.

På tværs af aldersgrupperne er der relativ stor enighed om, at man bør undervise mere i grøn madlavning i folkeskolen. Igen er de 18-34-årige mere positive end de 55-74-årige.

Et stigende antal danskere mener, at de officielle kostråd mere tydeligt bør anbefale, at vi spiser mindre kød. Der ser ud til at være en nedadgående tendens i, hvor mange der angiver, at de er ‘helt’ eller ‘overvejende uenige’. For begge kategorier er 2021 det år, hvor færrest svaret dette. I spørgsmålet om, hvorvidt de officielle kostråd bør anbefale mindre kød, er det igen særligt de 18-34-årige, der erklærer sig ’helt enige’ (22%). Tilsvarende er der en større andel af 35-54-årige (16%) og 55-74-årige (15%), der har svaret, at de er ‘helt uenige’.

Hvor enig eller uenig er du: De officielle kostråd bør mere tydeligt anbefale, at vi i Danmark spiser mindre kød. Fordelt på år

Find en række andre undersøgelser af den vegetariske udvikling i både holdning og salg her

Om undersøgelsen

1.011 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i august 2021. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.