COOP Analyse

Vælg hvilke analyser du vil have vist:

  • For første gang siden økologien gjorde sit indtog i Danmark, er mindst fire procent af dagligvaresalget nu økologisk. Trekantsområdet er det nye grøn.
  • Mere end otte ud af ti foretrækker den traditionelle julemiddag frem for en med et moderne twist. Og så skal der rødvin og ganske meget portvin i glassene juleaften.
  • I takt med, at vi rammer årets sidste måned, stiger lysten til marcipan, som særligt kvinder har hang til.
  • Det er oftest grøntsagsbouillon, der ryger i indkøbskurven. Okse- og hønskødsbouillon lander på henholdsvis anden og tredjepladsen.
  • Det kan godt være, at fastelavn har en væsentligt længere tradition i Danmark, men den er for længst blevet overhalet i supermarkederne af den amerikanske halloween.
  • Flere børn hjælper med aftensmaden, men det er stadig kun syv procent der er med i køkkenet på en gennemsnitlig dag.
  • Én ud af 12 fermenterer

    For et par år siden var fermentering ikke blandt de hotteste måder at tilberede mad på. Det er langsomt ved at ændre sig.
  • Tre ud af fire vælger kød før grøntsager, når aftensmaden skal planlægges. I København er der flere, der tager udgangspunkt i det grønne. Og så siger én ud af fem, at de spiser mindre kød end for et år siden.
  • Vi handler gennemsnitligt tre gange om ugen, mange oftere. Flere har seddel med hjemmefra, men alligevel ved kun 12% altid, hvad de skal købe til aftesmad, når de går ind i butikken.
  • Kun syv procent af danskerne spiser ikke morgenmad. Når vi gør det, sker det ofte i selskab med os selv, også selvom der bor andre under samme tag. Morgenmaden er ofte den samme dag efter dag, men det er helt ok, mener mange.
  • Convenience vækster

    Salget af de såkaldte convenience-produkter er steget støt siden 2013. Skal den stå på færdigretter, skal ingredienslisten ligne noget, vi selv kunne have fundet i køkkenskabe og skuffer.
  • Vi vil så gerne spise flere af dem – grøntsagerne. Men vi ved ikke rigtig, hvad vi skal stille op med dem, og måske derfor er det gamle klassikere som kartofler, agurk og gulerødder, vi køber mest af, ligesom børn sætter størst pris på de grøntsager, der er lette at spise rå.
  • På bare ti år er det økologiske salg fordoblet. Og det er ikke bare storbyboerne, der køber flere varer – salget stiger i hele landet.
  • I mere end fire ud af ti husstande er det helt almindeligt, at TV’et deltager i aftensmåltidet. Smartphones er til gengæld kun velkomne under morgenmåltidet.
  • Jo yngre, du er, jo mere salat spiser du til frokost. Mest frokostsalat bliver der spist i og nord for København – og helst på hverdage.
  • Bagels er størst i hovedstaden og spises markant mere af de unge under 35. Og så betyder lav indkomst flere bagels.
  • Spareribs til aftensmad er størst i Vestjylland, blandt børnefamilier og på lørdage.
  • Avocado til morgenmad støder man stort set kun på i Danmarks to største byer og nord for København. Nogen udbredt ingrediens i morgenmaden er avocado nu ikke.
  • Der ryger markant flere pandekager på morgentallerkenerne i og nord for København end i resten af landet. De unge er mest begejstrede – og mest i weekenden.
  • Der bliver spist mest bacon til morgenmaden i Københavnsområdet. Det er særligt mænd, der sætter pris på det salte kød i morgentimerne. Og så er det en udpræget weekendspise.
  • Smoothie til morgenmad er størst i og nord for hovedstaden. Og så får kvinder dobbelt så ofte som mænd smoothie til morgenmad.
  • Jyder og fynboere spiser markant mindre culotte end dem, der bor på sjælland. Og så er culotten udpræget weekendmad.
  • Der bliver spist mere ost efter aftensmaden vest for Storebælt og på hverdage. Og så følges lysten til ost og vægten ad.
  • Var det noget med en kop kaffe at falde i søvn på? Det vil særligt vestjyderne takke ja til. Det er særligt mænd og ældre, der sætter pris på en kop efter aftensmaden.
  • På knap tre år er salget af lette eller helt alkoholfrie øl syvdoblet. Og kurven fortsætter opad.
  • Ingen når nordjyderne, når det gælder stjerneskud til aftensmad. For hver gang én københavner får et stjerneskud til aftensmad, gør ti nordjyder det samme.
  • Mandler i havregrynene, frugtsalaten eller på yoghurten er mest poulært blandt kvinder og spises oftest i og lige udenfor de to største byer.
  • Mænd springer oftere morgenmaden over end kvinder. Og så glemmer særligt københavnerne dagens første hovedmåltid.
  • Vi spiser mest yoghurt til morgenmad på hverdage. Det er mest for dem, der bor på Sjælland, og så har kvinder og dem med lange uddannelser mest fidus til de syrnede mælkeprodukter.
  • Der bliver spist mest pasta til aftensmad i de større byer. Det er især de 15-34-årige, der sværger til den italienske spise og så er det udpræget hverdagsmad. Børn i huset betyder 40% mere pasta.
  • Havregryn til morgenmad

    Næsten én ud af fem danskere (18,2%) får havregryn til morgenmad på en gennemsnitlig dag, men populariteten falder markant i løbet af ugen. Det er særligt storbyboerne, der spiser havregryn.
  • Københavnerne, der spiser mindst rugbrød til frokost, ligger på førstepladsen, når det gælder rugbrød til aftensmad. Mest begejstrede er dem, der har rundet 55 år - og helst på en onsdag.
  • Der bliver spist mest kål i Sønderjylland og særligt ældre sætter pris på spisen. Den danske favorit er blomkålen.
  • Der bliver oftere spist ris i København og byerne nord for. Vi spiser flest ris på hverdage og så er det særligt de yngre, der kaster sig over risene.
  • Der bliver spist markant flere kammuslinger på Sjælland end på Fyn og i Jylland. Og så spiser vi særligt muslingerne på lørdage.
  • På en almindelig dag drikker én ud af 30 danskere saftevand til aftensmaden. Det er særligt udbredt i børnefamilier men mindre populært i og omkring de større byer.
  • Koteletter til aftensmad er mest populært i Nordjylland, mens københavnerne er de mindst kotelet-begejstrede i Danmark. Og så spiser dem, der har rundet 55 år dobbelt så mange koteletter som dem under 35.
  • Tapas er mest populært i København og byerne nord for samt i Østjylland. Det er mest mad for de unge og så spiser vi markant mere tapas fredag og lørdag.
  • Vi er bedst til at huske salat til aftensmaden fredag og især lørdag aften. Kvinder spiser mere salat end mænd. Og så er der størst sandsynlighed for at få grønt til maden nord for København. På en gennemsnitlig dag spiser 22% af danskerne salat til aftensmaden.
  • Hvor meget sodavand du drikker efter aftensmaden afhænger af din alder og din uddannelse. Forbruget topper i Sønderjylland og i familier med hjemmeboende børn.
  • Danskerne drikker mest juice til morgenmaden i weekenden. Forbruget er størst i byerne nord for København, hvor man drikker 31% mere juice end den gennemsnitlige dansker.
  • Jo højere alder, desto mere kaffe drikker vi. Danskerne drikker mest morgenkaffe i weekenden, og den mest populære kaffe er stadig filterkaffen.
  • Danmark er splittet i to, når det gælder rundstykker. Skillelinjen går lige gennem Storebæltsbroen. Og så er rundstykker udpræget weekendmad.
  • Vestjyderne spiser syv gange så mange tarteletter som de gør nord for København. Det er typisk weekendmad og så har vi lidt mere fidus til tarteletter, når det er koldt udenfor.
  • I Nordsjælland og på Fyn er det mere udbredt med en snaps til morgenmaden. Mest udbredt er det bland de ældre og i weekenden.
  • Næsten tre gange så mange spiser æg til morgenmad i weekenden som på hverdage. Særligt ældre, højtuddannede og ikke mindst dem, der bor i og nord for København sætter æg til livs under dagens første måltid.
  • Langt flere ældre over 55 år drikker vin til aftensmaden end de yngre generationer. Hver fjerde mellem 55 og 74 år drikker vin til maden på en gennemsnitlig dag. Flest flasker bliver der trukket op nord for København.
  • Mere end hver fjerde drikker vand til aftensmaden - kvinder markant oftere end mænd. Fredag og lørdag lader flere dog vandglasset blive i skabet.
  • En afgift på oksekød falder ikke i god jord hos flertallet af danskerne.
  • Det er tilsyneladende særligt jyder og københavnere, der sætter pris på chips efter aftensmaden. Den sprøde snack er især populær fredag og lørdag aften og kvinder og mænd spiser i store træk lige ofte chips.
  • Københavnerne spiser næsten seks gange så meget sushi som vestjyderne, de unge er mere til sushi end de ældre. Og så stiger indtaget af sushi betragteligt med uddannelsesniveauet og indkomst.
  • De danske køkkener bugner af elektronik som håndmiksere, mikrobølgeovne og blendere. Coop Analyse har bedt danskerne lave lageroptælling i køkkenskabene i 2010 og igen i 2015. Her kan du se, hvad vi har mistet interessen for og hvad vi har kastet vores kærlighed på i stedet.
  • På en gennemsnitlig dag spiser knap to ud af 100 danskere asparges til aftensmad. Siden 2011 har den friske asparges været mere populær end konserves.
  • Om man foretrækker Heinz frem for Beauvais eller omvendt, det afhænger af, om man bor øst eller vest for Storebælt.
  • Kødløse dage

    To procent af danskerne opfatter sig selv som enten vegetar eller veganer. Én ud af fem tager mindst en dag om ugen en dag, hvor de ikke spiser kød.
  • Københavnerne er mindre begejstrede for rugbrød til frokost end resten af landet. Og så spiser de ældre mere rugbrød midt på dagen end de 15-54-årige.
  • Danskerne forventer, at dyrene ikke overmedicineres og derudover har god plads og adgang til det fri. Dødelighed i staldene og kupering af haler betyder mindre.
  • Det er fortsat en begrænset andel af danskerne, der køber dagligvarer på nettet i stedet for at tage turen ned i supermarkedet.
  • Rigeligt smør vinder frem

    Salget af smør er siden 2001 fordoblet og udgør i dag 25% af alle faste fedtstoffer, der sælges i Coops butikker. Det viser et kig i Coops salgstal.
  • Aftensmad på hverdage er en udfordring i mange børnefamilier. Der hersker både tidspres og manglende inspiration og så oplever mange, at det lidt for ofte bliver til det samme, når der skal laves mad.
  • Mænd drikker helst rødvin, mens flere kvinder foretrækker de hvide og mousserende. Næsten halvdelen af os køber bag-in-box vin, som vi gerne serverer i kassen. Og så er vi generelt ligeglade med, om vinen er økologisk og hvilket brand, der står bag.
  • I december slår vi os løs med masser af småkager, rødvin, piskefløde og chips. Men det slutter alt sammen brat, når december bliver til januar og nytårsforsætterne sætter deres præg på indkøbene. Det fede og sukkerholdige viger pladsen for grøntsager, frugt og havregryn. Og ikke mindst den fedtfattige skyr.
  • Få forældre oplever deres børns brug af fastfood som et problem. Når vi vælger den hurtige mad til, er det fordi vi mangler tid. Og så er børnefamiliernes fastfood favorit uden sammenligning pizzaen.
  • De unge er mere tilbøjelige til at vaske ved 30 grader, mens de til gengæld i højere grad doserer vaskemidlet på øjemål. Og så læser de fleste af os vaskeanvisningen, men det kniber med at forstå den.
  • Danskerne er mest optagede af kvalitet og pris, når de køber tøj. Når tøjet er til børn, er det dog vigtigt, at det ikke indeholder skadelige stoffer. Det betyder til gengæld mindre, når voksne køber tøj til sig selv.
  • Tre ud af fem danskere kender Fuldkornslogoet og mere end hver anden køber mindre hvidt brød i dag end for et år siden. Måske derfor mener syv ud af ti danskere også, at de får de 75 gram fuldkorn om dagen, som anbefalingerne lyder på. Halvdelen af os ønsker ikke at spise mere fuldkorn.
  • Kvinder elsker chokolade

    Chokolden er vellidt i særligt København og kvinder kaster sig oftere over den end mænd. Lidt overraskende er det måske, at det særligt er de tynde danskere, der har hang til chokolade.
  • I forhold til 2011 regner lidt færre med at give en oplevelse i julegave, men det er stadig en populær gaveidé.
  • Københavnerne er til bobler

    De mousserende vine er populærere i hovedstaden, lysten til boblerne forsvinder jo længere væk fra København man befinder sig. Særligt er det kvinder og højtuddannet som er dem, der oftest hiver propperne af sprudlende flasker.
  • Når vi køber danske fødevarer, skyldes det særligt, at vi har størst tillid til de danske producenter og vil støtte den danske økonomi. Når vi zoomer endnu længere ind og køber lokalt producerede fødevarer, skyldes det udover støtten til lokalsamfundet også smag.
  • Cornflakes til morgenmad er især populært i Vestjylland, hvor befolkningen markant oftere end resten af befolkningen har de sprøde flager på morgenbordet. Derudover spises cornflakes også i meget høj grad af yngre danskere. Endelig spises de fladtrykte majs i næsten lige høj grad uanset husstandsindkomst.
  • Dobbelt så mange kvinder som mænd spiser knækbrød. Og så falder knækbrødet mere i sjællændernes smag end jydernes
  • Folk på 55-74 år drikker mere øl til aftensmaden end både de 15-34 og 35-54-årige. De, der tjener meget, drikker også mere øl. Og så drikker københavnerne mere øl til maden end resten af danskerne.
  • Mest uundværligt er brød og mælk, men det er ikke de varer, vi synes ser bedst ud i indkøbsvognen. Og så er hver fjerde flov over at lægge slik i indkøbskurven.
  • Danskerne har deres præferencer, når de lægger frugt og grønt i indkøbskurven. Singlebananen og den skæve gulerod er eksempelvis ikke noget, som kan friste særlig mange.
  • Grillen øger mængden af kød

    Mændene trækker i forklædet, når grillsæsonen sætter ind. Flest mænd står nemlig med tangen i hånden og styrer kullene, mens kvinderne laver tilbehøret til grillmaden. Og så får mad tilberedt på grillen tilsyneladende mange til at spise mere kød.
  • Vi ved det jo godt - når solen skinner, er det på med beskyttelsen. Men alligevel har én ud af tre danskere (37 procent) ikke brugt solcreme i det forgangne år. Når det handler om ungerne, er vi dog mere konsekvente.
  • En ud af ti deltager i fast fællesspisning. De resterende har enten ikke lyst til det, synes det er for tidskrævende eller synes, at det er svært at samle folk til det fælles måltid.
  • Hovedparten af danskerne ser efter produktionslandet, når de skal købe kød, frugt, grønt og mælkeprodukter. Og langt de fleste foretrækker, hvis de kan få et produkt, som er produceret her i landet. Det er der mange grunde til det, men en af de hyppigste er, at de ønsker at støtte den danske økonomi gennem deres indkøb.
  • Mere end to ud af fem (43 pct.) voksne danskere synes, de spiser for meget slik eller søde sager. I 2011 svarede 36 pct. det samme. Dermed er der markant flere i 2013 end for to år siden, der synes, de spiser for meget sukker.
  • Hjemmebag lever

    Danskerne er glade for hjemmebag og kaster sig gerne ud i det. Særligt begejstrede er kvinderne, der bager oftere end mænd – som til gengæld i større omfang tyr til brødblandinger. Og så er hjemmebagt brød og boller mere udbredt i familier med børn.
  • Tre ud af fem (63 pct.) tror, at vi danskere får for lidt D-vitamin. Én ud af seks (18 pct.) ved det ikke. Markant flere kvinder (71 pct.) end mænd (54 pct.) svarer, at vi får for lidt D-vitamin.
  • Mikroovnen er en popcornmaskine

    Fire ud af fem danskere har en mikrobølgeovn derhjemme. Når vi tager den i brug er det oftest for at lave popcorn eller opvarme færdigretter. Særligt i familier med hjemmeboende børn kan man med rette kalde mikroovnen for en popcornmaskine.
  • De fleste danskere vil gerne spise mere fisk. Prisen på fisk er den primære barriere for at spise nok fra havet.
  • Kvinder spiser oftest Nupo

    Det er mest udbredt med Nupo øst for Storebælt. Og så er slankepulveret mest populært blandt kvinder og de 35-54-årige.
  • Danskerne synes, der er alt for meget emballage på de varer, de henter hjem fra supermarkedet. Mange så gerne, at mængden blev reduceret og at den brugte emballage blev bedre udnyttet, når den forlader køkkenet.
  • Stort flertal af danskerne overvejer ikke, hvordan fisken, de spiser, er produceret og kender ikke til mærkningen for bæredygtig fisk, kaldet MSC. Et flertal af danskerne spiser fisk mindst en gang om ugen.
  • Pizza til aftensmad

    En pizza til aftensmad er et stort hit hos de yngre generationer. Mest populær er den fredag aften, og københavnerne er dem, der spiser flest af den italienske kombination af sprød skorpe, tomat, ost og andet godt.
  • Cirka halvdelen af danskerne mener, at mærkningsordninger gavner mere, end de forvirrer. Ø-mærket topper – både som det mest kendte mærke, og som det mest troværdige mærke.
  • Et stort flertal af danskerne forventer, at de vil spise æg i løbet af påsken. Når det gælder æg til morgenmad er det blødkogte æg en klar favorit.
  • Bacon skal se godt ud

    9 ud af 10 danskere spiser bacon, og udseendet er vigtigst, når vi vælger bacon. Bacon kan bruges til at gøre andre retter mere velsmagende, især æggekage, mener danskerne. Mange ville spise mere bacon, hvis det var sundere. Det er de unge, der spiser mest bacon.
  • Leverpostejen er en klassiker til den danske frokost, det smørbare pålæg er udbredt blandt alle danskere uanset indkomst eller uddannelse. Begge køn spiser den salte postej, dog er mænds appetit på den noget større end kvinders.
  • Cirka en tredjedel af danskerne kender FSC-mærket for bæredygtige trævarer. Halvdelen af befolkningen mener, at politikerne har ansvaret for at bevare verdens regnskov. Mange tror endvidere, at en fjerdedel af verdens skove drives efter FSC-principper, og forventer, at deres kommune køber bæredygtige trævarer. Dermed fraviger danskernes opfattelse af udbredelsen af bæredygtigt skovbrug en del i forhold til realiteterne.
  • Et fåtal af danskerne har styr på, hvor meget energi, de bør indtage – både når det er målt i kalorier og i kilojoule (kJ). Et flertal foretrækker energiangivelser i kalorier frem for kilojoule.
  • En dansk klassiker på aftenbordet, kartoflen, er på tilbagetog. På tre år er forbruget af kartofler til aftensmad faldet med 10 procent. Færrest kartofler bliver der spist i København.
  • Forbrugerne forventer sig flere fairtrade-varer i butikkerne i de kommende år. En betydelig del af danskerne har tillid til mærket. Der er dog færre forbrugere, der køber fairtrade-mærkede varer end de Ø- og Svane-mærkede varer.
  • Rødbeden er yderst vellidt

    9 ud af 10 danskere kan godt lide rødbeder. Rødbeden er en udpræget sæsonspise, som vi helst spiser, når den er syltet eller bagt i ovn. Flere kvinder end mænd kan lide rodfrugten, som mange danskerne også selv har prøvet at sylte.
  • Danskerne helst vil støtte fattige befolkninger i afrikanske lande ved at købe varer produceret i Afrika. Endvidere mener danskerne, at hovedansvaret for at skabe udvikling i Afrika er en fælles opgave for en række aktører.
  • En lille tredjedel af danskerne går uden om knoldselleri, som en stor del af de yngre danskere har svært ved at genkende. Selleri er generelt en udpræget sæsonspise, som kvinder har større appetit på end mænd.
  • I løbet af en toårig periode er 1 ud af 3 danskere på slankekur. En tredjedel af disse er normalvægtige. De populære slankekure er at tælle kalorier og at undgå kulhydrater. Det er især kvinderne, der benytter sig af slankekure. Men mænd oplever i højere grad end kvinder en langvarig effekt af slankekure.
  • De fleste i Danmark søger jævnligt inspiration til ny mad i form af opskrifter. Måske sker det i en af de mere end ti kogebøger, der er i ca. halvdelen af de danske husstande. Oftest mangler vi inspiration til aftensmaden på en hverdag, men især unge bruger også madopskrifter som inspiration til at imponere familie og venner.
  • Langt de fleste danskerne spiser risalamande juleaften. Størstedelen af dem får kirsebærsauce til – men der er enkelte undtagelser, heriblandt karamelsauce. Sæsonen for den søde dessert starter allerede i efteråret.
  • Danmarks ældre spiser meget oftere sild til frokost, end deres yngre medborgere, og de ældre synes også i højere grad, at sild er ”meget sundt” end de yngre. Flere mænd end kvinder i Danmark spiser sild, og den sild, vi bedst kan lide, er den almindelige, hvide marinerede sild.
  • Den halvdel af danskerne, der spiser sylte, gør det hovedsageligt i december, hvor forbruget af sylte eksploderer. Det er primært mændene, der tager fra, når det gælder sylte. Cirka halvdelen af danskerne spiser ikke sylte, blandt andet fordi den ser uappetitlig ud.
  • Blodpølsen optræder yderst sjældent blandt pålægsudvalget på de danske spiseborde. På Sjælland og Fyn er der, hvor blodpølsen kommer den hyppigst på bordet. Endelig spiser ældre danskere langt hyppigere blodpølse end deres yngre medborgere.
  • Børn og deres madpakker

    De danske børn er glade for deres madpakker, som de på mange områder bedømmer rigtig positivt. Mange børn glæder sig til deres madpakker, som de vurderer som sunde og enten gode eller meget gode.
  • Danskernes appetit på skyr til morgenmad stiger med stor hast. Det er især københavnerne og befolkningen på Nordsjælland, der står for at indtage den fedtfattige yoghurt. Appetitten på skyr hos dem med en lang uddannelse, og dem med en høj indkomst, er også langt højere end den gennemsnitlige danskers.
  • Fisk til aftensmad

    Fisk til aftensmad er mest populært i og nord for København. Mindst populær er spisen der, hvor den ofte trækkes i land - i Nord- og Vestjylland. Mest fisk bliver der spist blandt de ældre og de højtuddannede.
  • Frikadellen på retur

    Frikadellen er fortsat en udbredt klassiker på aftenbordet i Danmark, dog er tendensen, at de stegte kødbollers popularitet er faldende. Især yngre kvinder vælger frikadellerne fra.
  • Danskerne er på flere områder delte i deres opfattelse af de to ernæringsmærkninger Nøglehullet og GDA. Dog er danskerne generelt mere positive over for Nøglehullet, end de er i forhold til GDA-mærkningen, og langt flere bruger Nøglehullet som pejlemærke frem for GDA-mærkningen.
  • Danskernes kendskab til Nøglehulsmærket, der skal hjælpe forbrugerne til en mere ernæringsrigtig kost, er steget markant på et par år. Mens én ud af fire genkendte mærket i 2010, svarer hele ni ud af ti det samme blot to år efter
  • Næsten alle børn får en madpakke med i skole, og for langt de fleste er der blandt andet rugbrød i madkassen. Madpakken er i overvejende grad smurt af mor - som mener, at madpakken er sund. Pigerne har en tendens til at efterspørge noget mere variation end drengene.
  • Flere mænd end kvinder mener, at deres børn er kræsne, ligesom mænd beder børnene spise op i langt højere grad end kvinder. Mange forældre siger til deres barn, at det er kræsent.
  • Mad på motorvejen

    Hurtige burgerbarer, bistroer og andre spisesteder langs motorvejen er danskerne fortrukne sted at proviantere, når de er på langtur. Men de danske bilister finder udbuddet af mad langs motorvejen usundt. Stik modsat forholder det sig med den medbragte mad: Over halvdelen af danskerne mener selv, at de tager sund mad med på langfart.
  • Danskerne mener selv, at de i løbet af de seneste tre år er blevet mere opmærksomme på at bruge solcreme. Men vi lægger os stadig til rette og steger i solen i timevis.
  • Skyldfølelse i forbindelse med at spise usund mad er ikke usædvanlig, særligt for kvinder. Dog er der en stor del mænd, der aldrig føler den dårlige samvittighed nage i forbindelse med indtagelse af mad.
  • Danskerne er begejstrede for at handle i Sverige og Tyskland. På nuværende tidspunkt handler fire ud af fem danskere i Tyskland eller Sverige – især indkøb syd for grænsen er populære. De lave tyske priser trækker danskerne til.
  • Danskerne har ikke stor tiltro til, at politikerne kan skabe bæredygtige forandringer, derimod mener flere end to ud af tre, at de som forbrugere selv kan skabe en grønnere verden.
  • Mælk til aftensmad

    Mælk til aftensmad er særlig populært i Nordjylland og står sjældnere på bordet ved københavnernes aftensmåltider. Også hos børnefamilier er mælk til aftensmaden mere populært hos de øvrige danskere.
  • Torskerogn til frokost

    Om søndagen spiser danskerne oftere torskerogn til frokost end de øvrige ugedage. Kvinderne spiser mest.
  • Der bliver spist langt færre medisterpølser i København end i resten af landet. Fyn topper suverænt listen over medisterglade danskere stærkt forfulgt af Nordsjælland, Vestjylland og Nordjylland.
  • Appetitten på koldskål begynder i maj, eksploderer i juni og juli for derefter at falde brat. Den kolde ret med kernemælk er især populær blandt børnefamilier.
  • Danskernes appetit på hotdogs varierer med deres alder, uddannelse og bopæl. På tværs af lønniveauer er den dog den samme.
  • Danskernes indkøbsvaner bliver berørt af fedtafgiften, der blev indført 1. oktober 2010. Hver tiende dansker mener selv, at de har ændret indkøbsvaner.
  • Særligt unge, højtlønnede og byboere vil handle mere om søndagen. De ældre er mindre begejstrede.
  • Vi elsker stearinlys

    Tre ud af fire danskere tænder stearinlys minimum én dag om ugen i de mørke måneder – gerne fyrfadslys og helst mange ad gangen. Og så mener de færreste, at de levendy lys kan være skadelige.
  • Danskerne overser saltet

    Vi tænker ikke over saltindholdet, når vi vælger varer i supermarkedet, og i børnefamilierne bliver der ikke skruet ned for saltet, når der kommer børn til bords.
  • Ni ud af ti har piller derhjemme, og hver fjerde har smertestillende håndkøbsmedicin med sig, når de går hjemmefra. Men vi tager kun piller, når vi vurderer det nødvendigt.
  • Fedtprocenten og prisen er bare et par af de faktorer, der er vigtigere end dyrevelfærd, når vi køber kød. Til gengæld vil mange gerne betale mere for kødet, hvis det sikrer dyrene mere velfærd. Men hvad er dyrevelfærd? Det er særligt plads og kort transporttid.
  • Vi går målrettet efter den længste holdbarhed, når vi køber ind. Når vi skal vurdere, om maden hjemme i køkkenet er blevet for gammel, kigger fire ud af ti alene på datoen.
  • To ud af tre vil ikke give en julegave, der er købt brugt. Mange vil til gengæld gerne pakke noget brugt ud selv. Oplevelsesgaverne er i højere kurs blandt kvinder og folk med en længere uddannelse.
  • To ud af fem danskere mener ikke, de kan gøre en positiv forskel for klimaet. Få er villige til at skære i de store klimasyndere - kød og bilture.
  • Voksne elsker slik

    Mindre end hver femte voksne dansker kan prale af, ikke at have spist slik inden for de seneste 24 timer. Der er ikke stor forskel på hverdags- og weekendslik. Hver anden børnefamilie har voksenslik gemt i skabene. Og så har kvinder og de unge sværest ved at begrænse deres indtag af sukker i fast form.
  • Ni ud af ti danskere har ikke ændret indkøbsvaner, efter at den såkaldte ”fedtskat” blev indført den 1. oktober. Knap syv ud af ti så gerne, at momsen blev flyttet fra de sunde varer over på de usunde. Særligt kvinderne er for momsdifferentieringen.
  • Halvdelen af danske børn får lommepenge. Mange børn skal arbejde for pengene, men få skærer i lommepengene, hvis opgaverne ikke bliver udført.
  • Flere kender FSC-mærket

    Én ud af tre danskere siger, at de kender FSC-mærket. Det er cirka en femtedel flere end for knap to år siden. Vi forbinder i høj grad FSC-mærket med havemøbler, og det er særligt de højtuddannede, der genkender det bæredygtige mærke.
  • Inden for en uge oplever fire ud af ti forældre konflikter med deres børn omkring spisetid. I mange tilfældene handler balladen om kræsenhed – et problem, der tilsyneladende skaber flest konflikter med de 7-12-årige.
  • Danskerne elsker ketchup

    Halvdelen af danskerne synes, at ketchup hverken er sundt eller usundt. Mænd spiser oftere ketchup end kvinder og unge mere end ældre.
  • Flest popcorn i hovedstaden

    Der bliver spist flest popcorn i København, kvinder er mere til de poppede majs end mænd. Og så vil vi hellere have popcorn fra mikrobølgeovnen end fra posen.
  • Pommes frites er weekendmad

    Fredag er danskernes foretrukne pommes frites-dag, og det er i sær de unge, der sætter tænderne i de friturestegte kartofler. Danmarksmestrene i at spise pommes frites er sydjyderne.
  • Pasta med kødsauce bliver spist i hele Danmark, men det er en ret, der særligt appellerer til unge og børnefamilier. Og så kan det spises året rundt – men flittigst på hverdagsaftner.
  • Der bliver oftere serveret boller i karry i Vestjylland end i København. Børnefamilier er store fans af retten, som smager godt året rundt, men oftest er på menuen en hverdagsaften.
  • Skrald i ferien irriterer os

    Mere end tre ud af fire siger, at de aldrig smider affald på gader og stræder, når de er på ferie. Når vi ser affald på gaden påvirker det vores humør i lige så høj grad som hvis familien ikke kan enes. Og så bliver vi irriterede og vrede, når andres affald ender andre steder end i skraldespanden.
  • I gennemsnit er der flæsk på én ud af 125 middagstallerkener på en gennemsnitlig dag. Sjællænderne spiser næsten dobbelt så meget flæsk som østjyderne, som er de mindst flæsk-spisende danskere.
  • Der er stor forskel på hvor meget økologi, man forbruger i de forskellige dele af landet. Københavnerne er mest til det økologiske, mens f.eks. sønderjyderne er mere tilbageholdende.
  • Børnefamilier vælger i højere grad økologiske varer af hensyn til deres sundhed, mænd vælger oftere økologien til af hensyn til miljøet og fordi de synes, det smager bedre. Og så er uddannelsesniveauet afgørende for, om der ryger Ø-mærkede varer i indkøbskurven eller ej.
  • Tilsatte vitaminer og mineraler er generelt ikke i høj kurs, når danskerne skal sætte tænderne i madvarer. Tre ud af fire mener, at berigede fødevarer vil gøre det svært at gennemskue, hvad kosten reelt indeholder.
  • Der er ingen tvivl: Det er stadig kvinderne, der står i køkkenet. Dobbelt så mange kvinder som mænd laver mad minimum fem gange om ugen. Og så siger næsten tre ud af fire danskere, at de har lært sig selv at lave mad.
  • Hver fjerde dansker smider mad ud hver uge – og yderligere 31 pct. gør det hver anden uge. Som oftest er der tale om brød, grøntsager eller pålæg. Til gengæld gemmer de fleste som regel madrester, der bliver tilbage i gryder og på fade.
  • Der er stor forskel på, hvordan danskerne beskytter sig mod solen. Samlet set havde seks ud af 10 danskere brugt solcreme i løbet af første halvår 2009. Unge er flittigere til at beskytte sig mod solen end ældre – det samme er kvinder i forhold til mænd. Og så gør københavnere mere ud af beskyttelsen end særligt fynboere.
  • Danskerne er glade for havregryn, og især de unge og østjyderne spiser de gyldne gryn til morgenmad. Fælles for alle danskere er, at havregryn er hverdagskost og ikke til weekendforkælelse. Skal der mælk på, skal det være skummet- eller minimælk
  • Danmark bliver ofte set som et rent og miljøvenligt land – et billede som går igen, når det handler om skrald. Således siger flere end seks ud af 10, at de aldrig smider skrald fra sig i det fri. Når det endelig sker, er der ofte tale om et æbleskrog – og det er helt i orden, mener et flertal.
  • 15 pct. af danskerne spiser take away mindst en gang om ugen – med pizzaen som den klare favorit. Undersøgelsen viser også, at personer som planlægger deres måltider flere dage frem i tiden spiser mindre take away.
  • Ni ud af 10 danskere spiser på restaurant mindst én gang i løbet af året – og heraf giver fire ud af 10 normalt drikkepenge. Næsten hver femte gør det dog primært, fordi de føler sig presset til det. De fleste – otte ud af 10 - giver mellem 11 og 50 kroner i drikkepenge
  • Næsten hver tredje forælder mener, at deres barn rører sig mindre, når de leger, end de selv gjorde som små. Til gengæld mener otte ud af 10, at deres børn er gode til at lege alene. Og så er brætspil og kort favoritter, når vi forældre skal lege med vores børn.
  • Mange ved, hvad GMO er

    Hver tredje dansker ved, hvad GMO er. De veluddannede ved lidt mere end dem med kortere uddannelser. Og så er der ingen tvivl: Jo mere vi ved om GMO, jo mere imod teknologien er vi
  • 65 procent af danskerne får varm, hjemmelavet aftensmad seks eller syv dage om ugen – særligt sønderjyderne og husstande med høje indkomster er gode til at passe kødgryderne.
  • Håndmikseren og mikrobølgeovnen er det mest almindelige køkkenudstyr i danske hjem – valgt ud fra en liste med 40 muligheder. Seks ud af 10 husstande har mellem otte og 16 af redskaberne. Røremaskinen står øverst på flest deltageres ønskeseddel til køkkengrej – til gengæld opnår vaffeljernet den tvivlsomme ære af at være det mest overflødige apparat i køkkenet.
  • Tre ud af fire danskere mener, at Fairtrade er en god idé – begrebet appellerer dog mest til unge, til kvinder og til de højtuddannede. 40 pct. køber mindst én Fairtrade-mærket vare inden for en måned – og hver 10. mindst fire varer. Skal flere med på vognen, kræver det blandt andet større synlighed i butikkerne og flere slagtilbud.
  • Næsten hver tredje voksne dansker (31 pct.) supplerer sin daglige kost med D-vitamin, og 28 pct. spiser multivitamin-piller. D-vitamin-tilskud er mest udbredt blandt kvinder og ældre
  • I sommerperioden spiser tre ud af fire danskere en is mindst én gang om måneden. Vi gør det mest derhjemme – og så gider vi i øvrigt ikke tælle kalorier, mens vi nyder den
  • Danskerne er glade for gris – også når de har givet gæstebud. Særligt danskere i de mindre byer er glad for gris på gaflen. Og så er der bred enighed om, at fars er en herlig spise.
  • Hver tredje dansker spiser i dag fisk til aften mindst én gang om ugen. 76 pct. siger, at de gerne vil spise mere - primært fordi det er sundt. Kun ni pct. af danskerne kender til MSC-mærket fisk. Et flertal af forbrugerne er dog parate til at betale ekstra for fisk, der bærer det bæredygtige MSC-mærke
  • Madpakken lever!

    Mange danskere holder troligt fast i den klassiske madpakke - mere end hver femte spiser således madpakke til frokost på alle hverdage. Rugbrød med pålæg eller æg er favoritterne, og vi er generelt ganske godt tilfredse med vores pakker – både dem vi smører til os selv og til andre. Men det kniber med inspirationen.
  • Halvdelen af de danske forbrugere har inden for det seneste halve år oplevet at være utilfredse med en fødevare. Kun hver fjerde har returneret en vare inden for de seneste seks måneder
  • Hver femte dansker spiser dagligt – eller næsten dagligt – uden egentlig at være sulten. 45 pct. gør det primært for hyggens skyld, og i næsten halvdelen af alle tilfælde er det chokolade eller andet slik, vi kaster os over
  • Kvinder går markant mere op i deres fødder end mænd. De går oftere til fodbehandling, er bedre til selv at pleje fødderne og ejer væsentligt flere sko end mænd
  • Kødet er vigtigst

    Det er kødet, der afgør, hvad vi får til aftensmad. Tre ud af fire danskere lader kødet bestemme, hvad de skal have at spise.
  • Knap fire pct. af danskerne opfatter sig selv som vegetarer eller veganere, men næsten ingen undgår kød 100%. Hos alle dem, der spiser kød, er de firbenede dyr de mest populære på tallerkenen. Og så synes flere unge end ældre, at klimaet er det bedste argument for at skære ned på kødindtaget
  • Hvert tiende danske barn har en fast maddag. Piger hjælper mere med til madlavningen. Og så vil hver femte forælder allerhelst lave maden selv – uden børn
  • Tre ud af fem forældre vidste ikke, hvad der var i kropspleje-produktet, sidst de købte et. Og så er forældre til små børn og højtuddannede forældre mere opmærksomme på den kemi, der er i cremer og sæber
  • Kalorieangivelse

    Tre ud af fem danskere foretrækker den mindre fede ret, når de gøres opmærksomme på kalorieindholdet. Kvinder er mest positive
  • Afrika

    64 pct. af danskerne er enige i, at Afrika bedst udvikles gennem handel. Og så er kvinder mere politiske i deres forbrug end mænd
  • Ni ud af ti spiser rødkål juleaften. Langt de fleste får færdiglavet rødkål fra et glas eller en bøtte.
  • Mere end tre ud af fem skal have et juletræ. Halvdelen af dem siger, at juletræet ikke skal være økologisk. Rigtig mange ved ikke, om juletræet med sit pynt skal være miljøvenligt i 2010
  • Mange tror, at spinaten er grov og at ærterne er fine. Men ellers har danskerne egentlig meget godt styr på, hvilke grøntsager der er grove og hvilke der er fine. De højtuddannede og kvinderne er bedst til at skelne mellem det fine og det grove
  • Tre ud af fire børn spiser slik minimum en dag om ugen. Det er især fredag og lørdag, der bliver spist slik
  • Mere end hver fjerde dansker har været på slankekur inden for de sidste to år. Kvinder gør det mere end mænd. Vi vejer gennemsnitligt fem kilo for meget i forhold til vores idealvægt. Men mændene er – ifølge dem selv – tættere på kampvægten end kvinderne
  • Det kan godt være, vi har maskinen til det, men det er få, der presser juice selv. Når vi gør det, bruger vi mest appelsin og æble. Og så ryger det overskydende frugtkød som regel i skraldespanden
  • Vi danskere synes, at grøntsager smager fint, at de ikke er tidskrævende at forberede og at de faktisk ikke mangler nye ideer til, hvordan man bruger dem i den daglige madlavning. Men samtidig synes mange af os, at de farverige knolde, rødder og hoveder er for dyre.
  • Mange danskere føler ikke, at det gør nogen forskel for miljøet, hvilke varer de lægger i indkøbsvognen. Samtidig mener en tredjedel af os, at det primært er netop vores eget ansvar at skabe et bæredygtigt forbrug. Flest danskere mener dog, at det er politikernes og fødevareproducenternes ansvar at vende udviklingen
  • Vi rører os for lidt, men til gengæld synes mange danskere, at de får nok frugt og grønt og fibre i kosten. Alkohol og kød får vi ikke for meget af, når vi selv skal sige det. Men det er ikke kærestens skyld, at vi føler os relativt sunde – mange oplever, at kæresten trækker sundheden nedad
  • De unge forbinder i højere grad udsmidning af mad med klimaforandringer, men alligevel smider de mere ud end både de ældre og midaldrende. Hver anden dansker ved ikke, hvordan de kan reducere deres madspild
  • Mange danskere har godt styr på, hvor de skal skille sig af med forskellige typer affald. Men sorteringen smutter ind imellem, f.eks. når vi skal skaffe os af med spraydåser, elsparepærer og den tomme shampooflaske. Særligt de unge under 35 år har det med at ty til skraldespanden lidt for ofte
  • At vi danskere er glade for kød, er næppe en hemmelighed. Men det behøver ikke være okse eller gris. Vi kaster os også gladelig over kaniner, hvaler, strudse, hajer og heste – mere ældre og midaldrende end unge, og mænd mere end kvinder
  • Varedeklarationer

    Flere kvinder læser deklarationer end mænd. Generelt spejder vi mere efter fedt, sukker og tilsætningsstoffer end få ingredienser og saltindhold. Og så er der en sammenhæng mellem hvor ofte vi handler og vores lyst til at læse deklarationer
  • Mange har ofte en indkøbsseddel med i lommen, når de skal købe ind – kvinder oftere end mænd, og ældre mere end unge. Kun cirka hver tiende har altid besluttet aftensmåltidet på forhånd, når de går på indkøb