Gå tilbage
analyse@coop.dk

Mors dag lever i bedste velgående

Salget af afskårne blomster mangedobles i de weekender, hvor mor fejres.

Mor fejres med blomster

Til mors dag bliver der solgt cirka syv gange så mange afskårne blomster som i en normal weekend. Det viser et kig i Coops salgstal.

I 2019 blev der i weekenden den 11./12. maj (mors dag den 12.) solgt seks gange så mange afskårne blomster som i den efterfølgende weekend den 18./19. maj. Ligesådan så det ud i 2018.

I 2020, da coronaen havde ramt Danmark få måneder forinden, steg salget yderligere. Her blev der solgt otte gange så mange blomster i weekenden den 9./10. maj (mors dag den 10.), som i den efterfølgende.

I 2021 var mangedoblingen af salget af blomster lidt mindre, end det foregående år. Syv gange så mange blomster solgte vi i weekenden den 8./9. maj (mors dag den 9.), som i weekenden efter.

Salget af blomster på mors dag, 2018 - 2021

Grafen viser, hvor mange gange større salget af afskårne blomster er i de weekender, hvor det er mors dag, sammenlignet med den efterfølgende weekend i henholdsvis 2018, 2019, 2020 og 2021

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på salget af afskårne blomster i Coops butikker i weekenderne 12./13. og 19./20. maj 2018, 11./12. og 18./19. maj 2019 samt 9./10. og 16./17. maj 2020.