Forbrugerne tænker især på dyrevelfærd, når der står æg og kød på indkøbssedlen. I takt med, at forarbejdningsgraden stiger, falder opmærksomheden. Og så er grisen det dyr, der trænger mest til bedre kår.
Coop Analyse har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvornår de vil se efter et mærke, som sikrer, at dyrene har haft bedre leveforhold. De, der aldrig køber det pågældende produkt, er sorteret fra. Tallene viser altså, hvor stor en andel af dem, der køber produkterne, som kigger efter dyrevelfærd.
Æg og kylling er de to produkter på listen, som flest danskere sikrer sig, er produceret under hensyntagen til dyrene. Således vil næsten seks ud af ti, der lægger æg eller kylling i indkøbskurven, se efter et mærke om bedre dyrevelfærd.
Blandt dem, der køber svinekød, oksekød, kalvekød og and, vil cirka halvdelen kigge efter dyrevelfærden. Mellem 24 % og 31 % af dem, der køber pålæg, surmælksprodukter, smør og ost, vil gøre det samme. Kun få, der køber færdigretter, is og desserter, vil se efter et mærke, der sikrer bedre leveforhold for dyrene. Undersøgelsen peger således på, at interessen for dyrevelfærd falder i takt med, at forarbejdningen stiger.
I undersøgelsen var spørgsmålet formuleret således: ”Forestil dig, du er i supermarkedet. På hvilke af disse produkter vil du kigge efter et mærke, som sikrer dig, at dyrene har haft bedre leveforhold?” Svarmulighederne lød: ”a) Vil se efter et mærke om bedre leveforhold, b) Vil ikke se efter et mærke om bedre leveforhold, c) Køber aldrig, d) Ved ikke”. De, der aldrig køber, er sorteret fra. Det betyder, at 59 % af dem, der køber æg, vil se efter bedre leveforhold.
49 % af danskerne mener, at der i dansk landbrug generelt tages for lidt hensyn til dyrenes velfærd. Én ud af tre synes, der tages tilpas meget hensyn til dyrene.
Coop Analyse stillede også spørgsmålet i 2017, og en sammenligning af data viser, at der på det lille årti er sket en ændring i danskernes holdning. Som grafen viser, er der sket en markant stigning i andelen, der mener, at landbruget tager for lidt hensyn. Samtidig angiver markant færre i 2026, at landbruget tager tilpas hensyn.
Et nærmere kig på tallene fra 2026 viser, at der er demografiske forskelle på, hvordan danskerne betragter landbruget. For eksempel svarer markant flere kvinder (54 %) end mænd (44 %), at dansk landbrug tager for lidt hensyn til dyrene. Der er også stor forskel på, hvordan borgere i Hovedstaden og Midt- og Nordjylland tænker om landbruget. I region Hovedstaden svarer 56 %, at landbruget tager for lidt hensyn. Det samme svarer 38 % i både Midt- og Nordjylland.
I 2017 spurgte Coop Analyse danskerne, hvilke dyr, de mente, trængte mest til mere velfærd. Dengang pegede lige mange på kyllinger og svin. I 2026 peger majoriteten – hele 61 % – på svin som det dyr, der trænger mest til bedre forhold i dansk landbrug.
Ét sted i Danmark svarer markant færre, at svinene trænger til mere dyrevelfærd. I region Midtjylland mener knap hver anden (48 %), at svin trænger til mere dyrevelfærd. Det samme gør cirka hver tredje (63-67 %) i de øvrige fire regioner.
1.025 har deltaget i undersøgelsen, som blev gennemført i perioden 6.-11. marts 2026. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 18-74 år.