Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

9% presser selv juice ugentligt

Få presser juice selv. Når vi gør det, bruger vi mest appelsin og æble. Og så ryger det overskydende frugtkød som regel i skraldespanden.

Én ud af 50 presser juice dagligt

Knap 2% af danskerne forkæler dagligt sig selv med et glas friskpresset juice. Tre ud af fem gør det aldrig. Af dem, der selv har lavet juice, har tre ud af fem (62%) brugt en maskine, mens en tredjedel har presser juicen ved håndkraft. Syv ud af ti (71%) brugte appelsin, sidste gang de lavede juice. En tredjedel (34%) brugte æble. Den tredje mest brugte ingrediens var gulerod, som knap hver femte (18%) brugte.

Hjemmepresset juice frekvens

Frugtkødet ender i skraldespanden

Mere end hver anden, der sommetider laver juice, smider det frugt- eller grøntsagskød, der er tilbage, når de har lavet juice, i skraldespanden. Mere end hver femte (22%) komposterer det, mens 14% bruger det i forbindelse med anden madlavning.

Om undersøgelsen

1.081 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 4, 2011. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.