Tilbage til analyseoversigten

Skraldespanden rummer både sprayflasker og elsparepærer

20. juni 2011
Mange danskere har godt styr på, hvor de skal skille sig af med forskellige typer affald. Men sorteringen smutter ind imellem, f.eks. når vi skal skaffe os af med spraydåser, elsparepærer og den tomme shampooflaske. Særligt de unge under 35 år har det med at ty til skraldespanden lidt for ofte

Det er vi gode til at sortere

Mange tror, at æggebakken skal i papcontaineren
Nogle skraldetyper har vi tilsyneladende styr på, hvor skal hen. For eksempel smider 77 pct. af dem, der har skaffet batterier af vejen, batterierne i en battericontainer. Knap hver tiende (ni pct.) erkender dog, at batterierne kommer i skraldespanden. Pappet kommer mere end hver ottende (83 pct.) i papcontaineren, ligesom 87 pct. smider avisen samme sted. 82 pct. smider det aflagte tøj i tøjcontainere, mens tre ud af fire (75 pct.) smider marmelade- eller sennepsglasset i glascontaineren – hver femte (22 pct.) smider glasset i skraldespanden. Ni ud af ti smider vinflasken uden pant i glascontaineren. Hver anden (52 pct.) smider æggebakken i skraldespanden, mens kun to pct. smider den på kompostbunken, hvilket også er helt i orden. Hver tredje smider æggebakken i papcontaineren, hvor den imidlertid ikke hører hjemme, da kvaliteten af pappet er dårligere end det almindelige pap.

Det sorterer mange forkert

56 pct. af de tomme spraydåser ryger direkte i skraldespanden
Hver tredje (34 pct.) smed elsparepæren i skraldespanden, sidst de skulle skille sig af med sådan en, men den energivenlige elsparepære hører til i Farligt affald. Det retter kun 17 pct. sig efter. Og så er der de tomme spraydåser. Dem smider mere end hver anden (56 pct.) i skraldespanden, mens hver fjerde (26 pct.) godt ved, at de hører hjemme i Farligt affaldscontaineren. Når shampooflasken er tømt, smider 83 pct. den i affaldsposen, mens 14 pct. tager den med på genbrugsstationen og smider den i plastikcontaineren, hvor den hører til, hvis der står 1, 2 eller 5 i bunden af flasken. Når podens sko med lysdioder skal smides ud, ender de i en tredjedel af tilfældene (35 pct.) deres dage i skraldespanden sammen med køkkenaffaldet. Mere end hver fjerde smider skoene i elektronikaffaldscontaineren, men de hører i virkeligheden til i Farligt affald. Det ved og retter hver tiende (ni pct.) sig efter.

Det skal i skraldespanden – og kommer det også

Meget affald ligger rigtigt i skraldespanden, selvom det måske ligner noget, der kan genbruges
86 pct. smider kapsler fra øl og sodavand i skraldespanden, mens ti pct. kaster dem i metalaffaldscontaineren. Begge dele er rigtige. Otte ud af ti (79 pct.) smider konservesdåsen fra f.eks. makrel i tomat i skraldespanden, mens knap hver femte (18 pct.) smider dem i metalaffaldscontaineren. Det er mest rigtigt at smide metaldåsen i skraldespanden, fordi det bedre kan betale sig at brænde dåsen end at rense den til genbrug. Meget andet affald ender også helt rigtigt i skraldespanden: Mælkekartonet (94 pct.), stanniolen (93 pct.), plastikposen (86 pct.), pizzabakken (70 pct.) og skruelåget fra mælkekartonet (93 pct.), det fordærvede kød (96 pct.), det brugte kaffefilter (84 pct.) og de rådne grøntsager (76 pct.) ved danskerne godt skal i skraldespanden, mens de to sidstnævnte også kan komme på kompostbunken, hvis man har sådan en.

Mange unge smider hvad som helst i skraldespanden

Fire gange så mange unge som ældre smider batterier i skraldespanden
Der er forskel på, hvor sorteringslystne de forskellige aldersgrupper er. Generelt smider markant flere unge end midaldrende og særligt ældre affald i skraldespanden, som burde ryge et andet sted hen. Batterier, aviser, pap, plastikflasker, glas og tøj ryger meget oftere i skraldespanden i de unge hjem. F.eks. smider dobbelt så mange unge (40 pct.) som ældre (20 pct.) elsparepæren i skraldespanden, mens fire gange så mange unge (16 pct.) som ældre (fire pct.) synes, at batterierne hører fint hjemme i skraldespanden. Måske ikke overraskende ryger der lidt oftere en potteplante og nogle rådne grøntsager i skraldespanden hos dem, der bor i etageejendom end hos dem med hus og have, men ellers er der ikke de store forskelle.

Mangler adgang til sortering

Vi kan ikke komme af med det farlige affald
De fleste oplever, at de har en glascontainer i rimelig afstand af deres bolig (74 pct.). 82 pct. svarer det samme om papir/papcontaineren. Værre står det tilsyneladende til med affaldscontainere til elektronik, metal, plastik og farligt affald, som mindre end hver fjerde synes, de kan finde i rimelig afstand fra deres bolig.

Vi kan sagtens sortere mere

To ud af fem kan allerede i dag sortere mere
To ud af fem (40 pct.) svarer, at de med de nuværende containere og skraldespande kunne sortere deres affald mere, end de rent faktisk gør. En halv gang flere (60 pct.) mener, at de ville sortere deres affald mere, hvis der fandtes flere containere inden for rimelig afstand af deres bolig. Mere end hver fjerde oplever, at de har typer af affald, som det er svært at komme af med. Særligt de højtuddannede oplever at have svært ved at sortere deres affald i tilstrækkelig grad.

Mange forslag til forbedringer

Mange vil gerne have information om korrekt affaldssortering
Hver fjerde har et forslag til, hvordan man kan lave bedre affaldssystemer. Mange foreslår, at der skal være flere muligheder for at aflevere det sorterede affald, nogle foreslår pant på skrald, andre vil gerne have nogle mere avancerede skraldespande i boligen. Mange ønsker også mere information om korrekt affaldssortering.
  • Vidste du, at:

    1.057 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 11, 2011. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Elsparepærer indeholder små mængder af kviksølv og derfor skal de altid afleveres på genbrugsstationen til Farligt affald, så de bliver destrueret rigtigt. Destrueres sparepærerne ikke rigtigt, ophobes kviksølvet i naturen og bliver bl.a. optaget i den mad, vi spiser. Kviksølv kan gøre skade på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet og det medfører en risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn (kilde: www.mst.dk).