Danskerne forventer, at dyrene ikke overmedicineres og derudover har god plads og adgang til det fri. Dødelighed i staldene og kupering af haler betyder mindre.
Undersøgelsens resultater peger på, at danskerne er godt trætte af flokmedicinering, hvor alle grise får antibiotika, hvis én bliver syg. 47% angiver i undersøgelsen medicinering af den enkelte, syge gris som et hensyn, der vil give slagtesvin bedre leveforhold. Lige så mange peger på, at dyrene skal have mulighed for at komme udenfor (46%). I staldene skal dyrene kunne søge væk fra hinanden og de skal kunne lægge sig i halm. Mindre vigtigt er det til gengæld, hvor længe søerne bliver spændt fast, når de skal føde (11%), hvor mange dyr der dør i staldene (19%) og om smågrisene får klippet halen af (20%). Beskedne tre procent af danskerne svarer i undersøgelsen, at de ikke mener, at slagtesvins leveforhold skal ændres.
Svarmulighederne er i grafen forkortet af hensyn til pladsen. Svarmulighederne var formuleret således i undersøgelsen: 1) Syge dyr behandles enkeltvis (i stedet for at hele flokken medicineres), 2) Dyrene har altid adgang til udearealer, 3) Dyrene er aldrig spændt fast i båsen, 4) Dyrene får grovfoder (så de undgår mavesår), 5) Søerne bliver højest spændt fast 4 dage, når de skal føde, 6) Smågrisene får ikke klippet halen af, 7) Smågrisene bedøves, før de bliver kastreret, 8) Dyrene transporteres højest 8 timer inden slagtning, 9) Dyrene har mulighed for at ligge i halm i stalden, 10) Dyrene har ekstra plads i stalden (så de kan søge væk fra de andre), 11) Dyrene har tilstrækkeligt beskæftigelsesmateriale i stalden (så de ikke bider hinanden), 12) Smågrisene lever på græs de første 6 uger efter fødslen, 13) Færre dyr dør i stalden. Respondenterne fik svarmulighederne i forskellig rækkefølge.
Undersøgelsen er gennemført i uge 11/12 2016 blandt 1.027 respondenter. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.