Det er særligt de unge, der ønsker at skære i deres kødforbrug. Det er også blandt de unge, det største ønske om strukturelle ændringer findes.
Hver tredje dansker (33%) har i nogen, høj eller meget høj grad et ønske om at spise mindre kød, end de gør i dag. 37% svarer i undersøgelsen, at de slet intet ønske har om at spise mindre kød. Det er særligt de unge i alderen 18-34 år, der gerne vil spise mindre kød. I denne aldersgruppe afviser 19% at spise mindre, mens det samme gælder for næsten hver anden i alderen 35-54 år (43%) og 55-74 år (47%).
Blandt dem, som ugentligt springer kødet over til frokost og/eller aftensmad, er sundhed den mest udbredte begrundelse. Blandt de unge vejer hensynet til klima/miljø tungere (39%) end sundhed (33%).
"Hvad er de primære årsager til, at du (til et eller flere måltider) undgår at spise kød, kødpålæg, fjerkræ og fisk?" Deltagerne i undersøgelsen har haft mulighed for at markere op til tre årsager, derfor summerer grafen til mere end 100.
Grafen nedenfor viser de tre aldersgruppers besvarelse af spørgsmålet.
I undersøgelsen har deltagerne svaret på, hvor enige eller uenige de er i en række udsagn om politiske initiativer. Generelt er der bred opbakning til lavere moms på frugt og grønt, ligesom mange også er enige i, at det bør være muligt i de offentlige institutioner, f.eks. børnehaver, plejehjem og hospitaler, at kunne få et vegetarisk måltid. Der er til gengæld begrænset opbakning til indførelse af miljøafgifter på kød, så det bliver dyrere at købe. Kun 18% erklærer sig overvejende eller enig i, at det er en god idé, ligesom kun 27% mener, at staten skal investere i udvikling af nye, plantebaserede fødevarer.
Af hensyn til præsentationen er udsagnene kortet ned i grafen. I undersøgelsen var de enkelte svar formuleret således: 1) Momsen bør sænkes på frugt og grønt, så frugt og grønt bliver billigere, 2) Det bør altid være muligt i offentlige institutioner (børnehaver, plejehjem etc.) at kunne vælge et vegetarisk måltid, 3) Der bør i folke-/grundskolen undervises mere i grøn madlavning i stedet for tilberedning af kød, 4) De officielle kostråd bør mere tydeligt anbefale, at vi i Danmark spiser mindre kød, 5) Staten bør investere mere i udvikling af nye plantebaserede fødevarer, 6) Der bør indføres en miljøafgift på kød, så kød bliver dyrere.
Sænkning af momsen bakker alle aldersgrupperne op om. Blandt de unge er der større opbakning til øget undervisning i grøn mad på landets skoler (55%). 49% af de unge mener, at det altid bør være muligt at kunne vælge et vegetarisk måltid i offentlige institutioner (børnehaver, plejehjem osv.). Det samme gælder for 36% af de 35-54-årige og 40% af de 55-74-årige. 44% af de unge mener, at de officielle kostråd mere tydeligt bør anbefale, at vi spiser mindre kød. Det samme gælder for 25% af de 35-54-årige og 29% af de 55-74-årige. Der er også markant flere unge (39%), der ønsker statslige investeringer i udvikling af nye plantebaserede fødevarer. Kun cirka hver femte deler den opfattelse i de øvrige aldersgrupper.
1.011 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført juli 2019. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.