Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Frugt og grønt lægger afstand til kød

Danskerne bevæger sig stille og roligt men sikkert mod et mere grønt køkken. Det viser salgsdata fra 2014 og frem til og med 2021.

Et grønnere køkken

For hver gang en dansker brugte 100 kr. på frugt, grønt og kød i 2021, gik 42 kr. til kød (både fersk og detailpakket), mens 58 kr. blev brugt på frugt og grønt. I 2014 så fordelingen lidt anderledes ud. Dengang gik 45 kr. til kød, mens 55 kr. blev lagt i frugt og grøntafdelingen.

Det kan umiddelbart lyde som små udsving i procenter, men de dækker over enorme mængder fødevarer, og derfor er der tale om en større og stabil ændring i forbruget, der svinger mod det grønnere køkken.

Af frugt og grønt er det målt på omsætning særligt grønt, der stiger.

Se mere om den grønne tendens i undersøgelserne her og mere om danskernes kødforbrug her.

Andelen af frugt/grønt og kød for hver 100 kr. brugt

Grafen viser andelen brugt på henholdsvis frugt/grønt og kød ud af det samlede salg i de to kategorier. Det betyder, at danskerne i 2021 brugte 58 kr. på frugt/grønt og 42 kr. på kød, for hver gang de brugte 100 kr. på de to kategorier.

Om undersøgelsen

Konklusionerne er baseret på salgstal fra Coops butikker fra 2014 til og med 2021.