Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Kartoflen er fortsat favorit, men pasta haler ind

Der er sket en markant vækst i salget af pasta, som dermed æder sig ind på kartoflen ved middagsbordet. Alder afgør, hvad du spiser mest.

Markant skifte i 2004

Kartofler og pasta er danskernes foretrukne middags-stivelser. Kartoflen er med en markedsandel på totredjedel fortsat den mest populære af de to, men der er sket et markant skred i forbruget. Salget af pasta er steget fra under 10% til 28% af det samlede salg på 20 år. Indtil 2004 udgjorde kartofler næsten 100% af markedet. I dag er andelen faldet til 67%, mens pasta er steget til 28%. Ris er - måske overraskende for nogle - en meget lille spiller og udgør i 2021 kun 5% af det samlede salg.

Samlet salg fordelt på kartofler, pasta og ris

Grafen viser, hvor stor en andel af det samlede salg de tre stivelsestyper udgør samt hvordan salget har udviklet sig i perioden 2001 til og med juli 2021. 

Flest kartofler blandt 55+

Det er i høj grad de yngre danskere, der driver udviklingen mod pasta. En given dag spiser 14% af 15-34-årige pasta til aftensmad. Det samme gælder for kun 6% af de 55-74-årige. Omvendt spiser to ud af fem (41%) af 55-74-årige kartofler dagligt, hvilket er gældende for færre end hver fjerde (23%) af de 15-34-årige.

Kartofler og pasta til aftensmad fordelt på aldersgrupper

Grafen viser, hvor mange der spiser pasta og kartofler til aftensmad på en gennemsnitlig dag - fordelt på aldersgrupper.

Om undersøgelsen

Konklusionerne er baseret på salgstal fra Coops butikker fra 2001 til og med juli 2021. Oplysninger om forbrug fordelt på alder er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.