Vi pynter i større og større grad op til Halloween. Og kurven går kun i én retning - op.
Salget af pynt, udsmykning og udklædning til Halloween er i løbet af de sidste fem år mere end ti-doblet, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. Salget i oktober 2021 ligger på index 1333 og er dermed fordoblet i forhold til 2019.
Grafen viser den årlige udvikling i salget af pynt og udklædning til Halloween, indekseret med udgangspunkt i salget i oktober 2016 (indeks 100).
Det er ikke kun plastikskeletter og batteridrevne edderkopper, vi i stigende grad køber ind og pynter op med. Også salget af græskar er steget år for år, siden det i 2017 tog et lille dyk. Salget i 2021 endte på indeks 128, dvs. at salget lå hele 28% over salget i 2016. Erfaringen viser, at salget særligt tager fart, når vi nærmer os den 31. oktober.
Undersøgelsen er baseret på salgstal fra Coops butikker: Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma i perioden 2016 til og med 31. oktober 2021.