Gå tilbage
analyse@coop.dk

Salget af rodfrugter næsten fordoblet

Gulerødder, knoldselleri, rødbeder og pastinakker – danskernes appetit for rodfrugter vokser og vokser.

Vi er stadigvæk glade for rodfrugterne

Sammenlignet med 2002 er salget af rodfrugter næsten fordoblet. Flest rodfrugter solgte vi i 2013, hvor der blev solgt mere end dobbelt så mange som i 2002.
Vores forbrug af rodfrugter steg og steg indtil 2011, hvorefter det frem til 2015 faldt med cirka 20 procentpoint. Siden da har salget ligget meget stabilt. I 2021 solgte vi 1,9 gange eller 90% flere rodfrugter end vi gjorde i 2002.

Indekseret salg af rodfrugter 2002 – 2021

Opgørelsen dækker over salget af alle typer rodfrugter, dvs. gulerødder, knoldselleri, rødbeder, pastinakker, jordskokker, persillerod, kålrabi, gule beder, bolsjebeder samt rodfrugtsblandinger. Tallene er indekseret med 2002 som index 100.

Rodfrugter er i den grad en efterårs- og vinterspise. Hvert år ryger der flest rodfrugter i kurven i januar måned og færrest i maj og juni. Selv gulerødder, som vi generelt er glade for hele året rundt, spiser vi færre af i de varme måneder. I gennemsnit bliver der solgt 1,8 gange så mange rodfrugter i januar måned som i juni.

Indekseret salg af rodfrugter på månedsbasis januar 2010 - december 2021

Tallene er indekseret med januar 2010 som index 100

Gulerødder er den store vinder

Der er stor forskel på hvor mange af de forskellige slags rodfrugter vi køber. Danskernes absolut favoritrodfrugt er guleroden, som udgør 85% af det samlede salg. Det vil sige, at hvis man talte alle de pakker rodfrugter danskerne lægger på kassebåndet ville mere end otte ud af ti være en pakke gulerødder. Det er langt mellem de andre slags rodfrugter. Fire ud af 100 – eller hver femogtyvende – ville være en knoldselleri. Derefter kommer rødbeder, rodfrugtsblandinger, pastinakker og jordskokker.

Vores rodfrugtsforbrug ændrer sig dog over året. I sommermånederne spiser vi næsten udelukkende gulerødder, der her udgør op til 98% af salget, mens vi spiser flere af de andre rodfrugter, når de er i sæson, i vintermånederne.

De forskellige typer rodfrugters andel af det samlede salg i 2021

Fokus på den røde rod

De syltede, farverige rodfrugter er en klassiker som topping på leverpostej eller som surt til de klassiske, danske retter. Alligevel er vores forbrug gået op og ned gennem årene. Fra 2002 til 2003 faldt salget med 21 procent – men steg hurtigt igen, og overgik endda niveauet fra 2002 allerede i 2005. Starten af 2010’erne bød på endnu et fald i salget, hvor det fra 2014 til 2016 lå 25-30 procent lavere end i 2002. De seneste par år er rødbederne dog steget i popularitet igen, og i 2021 blev der solgt 3% flere glas syltede rødbeder, end i 2002.

Indekseret salg af syltede rødbeder 2002 - 2021

Tallene er indekseret med 2022 som index 100.

De yngre danskere, der endnu ikke er fyldt 35 år, er mindst glade for rødbeder. Her er det færre end én ud af 50, der på en helt almindelig dag spiser rødbeder. Jo ældre man er, jo oftere spiser man rødbeder. I hvert fald er det 3,3% af de 35-54-årige der spiser dem dagligt, og 6,1% af dem på 55 år eller ældre. Den ældste aldersgruppe spiser altså mere end tre gange så ofte rødbeder, som den yngste.

Vi spiser færrest rødbeder om fredagen og lørdagen, og så er særligt Nordsjællændere og Fynboer glade for den røde rodfrugt.

Andel af danskerne der spiser rødbeder på en gennemsnitlig dag i 2021, fordelt på alder

Grafen viser hvor stor en andel af danskerne der spiste rødbeder, syltede såvel som friske, på en gennemsnitlig dag i 2021.

Om undersøgelsen

Konklusionerne er baseret på salgstal fra Coops butikker fra 2002 til 2021.

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 2 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.