Gå tilbage
analyse@coop.dk

Vi vil rejse udenlands i sommerferien

Hver femte har købt rejse til udlandet, og det er særligt populært at leje sommerhuse hvis du er under 35 år. Læs mere om danskernes planer for sommeren 2022 her.

To ud af fem må bruge færre penge på sommerferien end forventet

39 pct af alle danskere mener, at den nuværende situation betyder at de vil bruge færre penge på sommerferien i år, end de ellers havde forventet. En lidt større andel (42,2 pct) svarer omvendt nej, og 18,9 pct ved ikke. Danskere der er rundet 55 år, svarer dog, i mindre grad, at de vil bruge færre penge. Her har kun 29,4 pct svaret ”Ja”, mens 53,4 pct svarer ”Nej”.

Vil den nuværende økonomiske situation med inflation, stigende priser, stigende renter og lignende betyde, at du/I vil bruge færre penge på sommerferie i år end forventet?

Hver tredje har endnu ingen planer

I undersøgelsen svarer 33,9 pct – eller én ud af tre – at de endnu ikke har booket eller aftalt noget for sommerferien 2022. På en andenplads over det flest har svaret, kommer rejse til udlandet, som 23,5 pct har angivet at de allerede nu har købt.

Hele 16,1 pct forventer ikke at holde sommerferie og 17,6 pct skal i sommerhus – hvad end det er deres eget eller lejet. At leje sommerhus er særligt populært blandt danskere under 35. Her svarer 11,4 pct – mere end én ud af 10 – at de har lejet sommerhus i Danmark til sommerferien 2022.

Har du booket sommerferien 2022?

Om undersøgelsen

1.000 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i juni 2022. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år.