Gå tilbage
analyse@coop.dk

Majoritet mener, at børn skal lære at lave mad

Et stort flertal af danskere mener, at børn bør lære at lave mad. Mange vurderer endda, at det er lige så vigtigt, at børn bliver undervist i råvarer og madlavning som regning og stavning.

Ni ud af ti mener, at børn skal lære at lave mad

I undersøgelsen er deltagerne blevet præsenteret for tre udsagn om børn og mad. Ni ud af ti erklærer sig helt eller delvist enige i udsagnet 'Det er vigtigt, at børn i Danmark lærer at lave mad'. Hele 68 % erklærer sig helt enige i udsagnet.

Undersøgelsen viser også, at mange ser en sammenhæng mellem madkundskab og sundhed. I undersøgelsen svarer syv ud af ti, at de er helt eller delvist enige i, at mennesker, der kender til råvarer og selv kan lave mad, overordnet set lever et sundere liv. Dén overbevisning lever særlig stærkt i den gruppe af danskere, der har en mellemlang eller længerevarende videregående uddannelse.

Er det lige så vigtigt, at børn i grundskolen lærer om råvarer og madlavning, som at de lærer at regne og stave? Det erklærer mere end to ud af tre sig helt eller delvist enige i. Det gælder syv ud af ti kvinder og seks ud af ti mænd.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Om undersøgelsen

1.522 har deltaget i undersøgelsen, som blev gennemført i november 2025. Data er vægtet på køn, alder og geografi, og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i alderen 18-74 år.