I København spiser de mere end dobbelt så mange falafler som den gennemsnitlige dansker. De unge spiser flest. Siden 2015 er salget af færdig falafel vokset støt.
Ingen når københavnerne, når det gælder indtag af falafel. I hovedstaden spiser de mere end dobbelt så meget falafel som den gennemsnitlige dansker. Og de får syv gange så meget falafel som en gennemsnitlig vestjyde. I Jylland er østjyderne godt med og ligger 10% over landsgennemsnittet. Meget almindelig er falafel dog ikke endnu: På en helt gennemsnitlig dag spiser 0,3% falafel. Det svarer i runde tal til én ud af 333. Afgørende for om man spiser falafel er også alder: Blandt de 15-34-årige spiser 0,4% falafel på en gennemsnitlig dag. Det samme gør 0,2% af de 35-54-årige og 0,1% af de 55-74-årige.
Grafen viser, at københavnerne spiser 153% mere falafel end landsgennemsnittet, som er 100. I Vestjylland spiser de omvendt 64% mindre falafel end den gennemsnitlige dansker.
Salget af falafel er steget markant fra 2010 frem til i dag. Den største stigning skete i årene 2015-17, hvor salget bevægede sig fra indeks 155 til 391. Intet tyder på, at kurven er ved at knække, selvom stigningen fra 2017 frem til 2019 er mindre end de foregående år.
Tallene i grafen er indekserede med 2010 som indeks 100. Det betyder, at salget i 2015 var 55% større end i 2010.
Du kan se mere om bl.a. danskernes forbrug af mad uden kød i undersøgelserne her
Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år. Salgstal stammer fra Coops butikker i perioden 2010 til 2019.