Vi handler gennemsnitligt tre gange om ugen, mange oftere. Flere har seddel med hjemmefra, men alligevel ved kun 12% altid, hvad de skal købe til aftesmad, når de går ind i butikken.
2 ud af 3 bruger altid eller for det meste en indkøbsseddel skrevet på papir, når de handler dagligvarer. Men generationsforskellen er tydelig: Tre ud af fire over 55 år bruger altid eller for det meste indkøbsseddel, mens det kun gælder for halvdelen af dem under 35 år. De vælger til gengæld 10 gange oftere end de ældre at notere listen på deres telefon frem for på en lap papir. Selvom flertallet har en indkøbsseddel med, har vi ikke nødvendigvis besluttet os for aftensmaden på forhånd. Kun 12% angiver, at de altid ved, hvad de vil købe ind til aftensmad, før de bevæger sig ind i supermarkedet.
Mere end tre ud af fem har for det meste eller altid en liste med, når de tager på indkøb. Kun 4% har aldrig seddel med hjemmefra.
I gennemsnit køber danskerne ind tre gange om ugen. I de fleste husstande er der mere end en person, der handler, så det samlede antal indkøb for husstande med flere personer er endnu højere. Med så høj en indkøbsfrekvens er det måske ikke overraskende, at de fleste besøg har til formål at skaffe aftensmad til samme dag og måske dagen efter. 28% af de indkøb, der foretages, er hverdagsindkøb, dvs. indkøb der er målrettet et måltid, og som derfor indeholder en del forskellige typer varer, men ikke alle.
Danskerne køber ofte ind. De fleste shoppingture er hverdagsindkøb til samme dag, mens kun en mindre del er storindkøb til flere dage.
Konklusionerne stammer fra Coop Analyses udgivelse "Danskernes Madvaner 2016", som du kan læse i fuld længde her