Gå tilbage
analyse@coop.dk

Hver tredje spiser tilskud af D-vitamin

Næsten hver tredje voksne dansker supplerer den daglige kost med D-vitamin. Mest udbredt er tilskuddet blandt kvinder og ældre.

Kvinder supplerer oftere med D-vitamin

31% af danskerne supplerer deres kost med et tilskud af D-vitamin. Af dem indtager to ud af fem (40%) det ekstra D-vitamin i form af et særskilt præparat, 37% i form af en multivitaminpille og 22% snupper begge dele. 65% mener, de får den mængde D-vitamin, de har brug for, mens hver fjerde svarer, at de ikke ved, om de får nok. Ni % tror ikke, de får den rigtige mængde.

D-vitamin fordelt på køn

Kvinder og 55+ mest opmærksomme

Jo ældre vi bliver, desto oftere supplerer vi kosten med D-vitaminer, viser undersøgelsen. Således indtager blot 21% af de 15-34-årige D-vitamin-tilskud, mens det samme gælder for halvdelen (49%) af de 55-74-årige. Mens hver tredje kvinde (37%) tager et tilskud af D-vitamin, gælder det samme for hver fjerde mand (25%).

D-vitamin fordelt på alder

Om undersøgelsen

1.023 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 23, 2010. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.