Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Hvert 6. barn får slik mindst hver anden dag

17% af forældre til børn fra 3 til 17 år giver børnene slik mindst tre dage om ugen. Det er især fredag og lørdag, sukkerindtaget får et nøk opad.

Tre ud af fire børn spiser slik ugentligt

En ud af seks forældre til børn i alderen tre til 17 år (17 procent) svarer, at deres børn spiser slik minimum tre dage om ugen. Mere end hver anden svarer, at børnene får slik 1-2 dage om ugen, mens otte procent af forældrene aldrig giver deres børn slik. De mest slik-tunge dage er ikke overraskende fredag og lørdag. Og hvad laver børnene så, når de spiser slik: De ser for det meste fjernsyn – ofte Disney-sjov – eller sidder foran computeren. Mere end otte ud af ti forældre (83 procent) kiggede ikke på indholdsdeklarationen, sidst de købte slik til deres børn.

Hvor ofte spiser dit barn slik?

Forældrene er i undersøgelsen blevet bedt om at se bort fra højtider og tænke på det normale slikforbrug.

Om undersøgelsen

2.268 deltog i undersøgelsen, heraf 900 børnefamilier, og undersøgelsen blev gennemført i uge 52, 2010 og uge 1, 2011. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.