Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
Lars.Aarup@coop.dk

Danske køkkener bugner af udstyr

Håndmikseren og mikrobølgeovnen er det mest almindelige køkkenudstyr i danske hjem – valgt ud fra en liste med 40 muligheder. Røremaskinen står øverst på flest ønskesedler – til gengæld opnår vaffeljernet den tvivlsomme ære af at være det mest overflødige apparat i køkkenet.

Håndmikseren sejrer

Ni ud af 10 danske hjem huser en håndmikser, tæt fulgt af mikrobølgeovnen (79 procent) og blenderen (78 procent). Mere sjældent er det at have et fadølsanlæg, som to procent har stående. I 2010 står røremaskinen øverst på ønskesedlen til køkkenudstyr – efterfulgt af knive hos mænd og blender hos kvinder. Samme blender ligger paradoksalt nok nummer to på listen over de mest ubenyttede hjælpemidler i køkkenet – kun overgået af vaffeljernet. Den mest almindelige undskyldning for ikke at bruge udstyret er i øvrigt, at det er for besværligt at gøre rent.

Undersøgelsen er gentaget i 2015. Vil du se køkkenredskabernes højdespringer, så se undersøgelsen her

Køkkenredskabernes udbredelse

Om undersøgelsen

1.895 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 13 og 14, 2010. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.