Tilbage til analyseoversigten

Blomkål er danskernes yndlingskål

10. juni 2016
Der bliver spist mest kål i Sønderjylland og særligt ældre sætter pris på spisen. Den danske favorit er blomkålen.

Blomkål mest populær

Mere end syv ud af 10 kan i høj eller meget høj grad lide blomkål. Kun én ud af 10 bryder sig ikke om den. Det gør blomkålen til den mest vellidte type kål, mens rødkål og hvidkål kommer ind på henholdsvis 2. og 3. pladsen. Rosenkålen skraber bunden som den mindst populære. Et kig i Coops Mad-O-meter viser, at det særligt er kvinder, der sætter pris på kål. Faktisk spiser de 30% mere kål end mænd.

”I hvor høj grad kan du lige følgende typer kål?” 74 pct. af danskerne svarer, at de kan godt lide blomkål.

Ældre spiser dobbelt så meget kål som yngre

Der er markant forskel på, hvor meget kål danskerne spiser på tværs af aldersgruppe. De 55-74-årige spiser mere end dobbelt så meget kål som de 15-34-årige.

Jo ældre man er, des oftere er der kål på aftenbordet. I gruppen af 55-74-årige har én ud af 10 kål på aftenbordet på en tilfældig aften.

Oftest kål på aftenbordet i Sønderjylland

Det sted i Danmark, hvor der hyppigst kommer kål på aftenbordet, er Sønderjylland. Mindst kål bliver der spist i København, hvor indtaget ligger 19% under landsgennemsnittet.

Kål er mest populært som aftensmad i Sønderjylland og mindst populært i København. Tallene er indekserede og viser, at sønderjyderne spiser 15% mere kål til aftensmad end den gennemsnitlige dansker, mens en københavner spiser 21% mindre.

  • Vidste du, at:

    Salat med kål kan erstatte salater med tomat og agurk, prøv f.eks. en råkostsalat af kål med frugter og cashewnødder

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Undersøgelsen omfatter 1.023 respondenter og er gennemført i uge 48, 2012. Data er vægtet på alder, køn og geografi. Øvrige resultater stammer fra Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres og som p.t. indeholder mere end 1 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266