Om man foretrækker Heinz frem for Beauvais eller omvendt, det afhænger af, om man bor øst eller vest for Storebælt.
Coop Analyse har set på salget af henholdsvis den amerikanske Heinz ketchup og den danske Beauvais landet over. Og der er ingen tvivl – jyder og fynboer foretrækker generelt Beauvais, mens de øst for Storebælt foretrækker Heinz. I de røde områder på kortet bliver der solgt mere Beauvais end Heinz, mens der i de gule områder sælges mere Heinz end Beauvais. En survey viser desuden, at det særligt er de yngre, der sætter stor pris på ketchup og at flere mænd end kvinder spiser ketchup.
Konklusionerne er baseret på salgstal fra Coops butikker.