Tilbage til analyseoversigten

De fleste vælger kødet først

15. juli 2016
Tre ud af fire vælger kød før grøntsager, når aftensmaden skal planlægges. I København er der flere, der tager udgangspunkt i det grønne. Og så siger én ud af fem, at de spiser mindre kød end for et år siden.

Tendens til at tænke mere grønt før rødt

Mere end tre ud af fire (77%) beslutter sig først for kødet, når de skal finde på aftensmad, og vælger først det grønne bagefter. Men der er store forskelle på tværs af befolkningen. Blandt de unge singler og par er der signifikant færre, der først vælger kødet – dog stadig et flertal. Den samme tendens viser sig i hovedstaden, hvor 21% vælger grøntsagerne først, mens det samme gælder for 10% på landsplan. I mindre eller tyndt befolkede områder er det kun 6%. Når man spørger danskerne til deres kødforbrug svarer én ud af fem, at de spiser mindre kød i dag end for et år siden, mens kun 6% svarer, at de spiser mere kød.

Én ud af fem har en oplevelse af, at de i dag spiser mindre kød, end de gjorde for et år siden. De fleste af os spiser dog samme mængde.

  • Vidste du, at:

    Vidste du, at der i soyabønner er 36 gram protein pr. 100 gram? Det er mere end i f.eks. tun og kylling, som indeholder henholdsvis 27 og 26 gram protein pr. 100 gram.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Konklusionerne stammer fra Coop Analyses udgivelse "Danskernes Madvaner 2016", som du kan læse her.

Lars Aarup

Analysechef
30919266