Hvor mange glæder sig til jul - og til den er overstået? Kommer der genbrugsgaver under juletræet, bruger vi lyskæder i år - og spiser vi stadig and og flæskesteg? Få svar på det og meget andet her.
Langt de fleste glæder sig til jul (76%), men tallet er lidt lavere end de foregående år, hvor otte ud af ti svarende, at de glædede sig til jul. Se de seneste juleundersøgelser her.
Kvinderne (79%) glæder sig tilsyneladende lidt mere til jul, end mændene (74%) gør.
De yngre glæder sig generelt lidt mere end de ældre. 84% af de 15-34-årige svarer i år, at de glæder sig sammenlignet med 71% af de 55-74-årige.
Men mange glæder sig også til, at julen er overstået.
I 2022 svarer præcis lige mange henholdsvis ”ja” (44%) og ”nej” (44%) til spørgsmålet, om de glæder sig til at julen er overstået. Her kan vi se, at mændene (51%) er knapt så glade for julen, som kvinderne (38%) er.
De fleste juleaftner fejres med 3-8 gæster (60%), og i gennemsnit er vi syv personer om juletræet. Vi er dermed på niveau med tiden før corona.
Det er meget forskelligt, hvor mange julegaver vi køber. Men i gennemsnit køber vi syv gaver. Nogle køber færre og andre flere. F.eks. køber 10% af os ti gaver.
Kvinderne køber generelt lidt flere gaver end mændene. For eksempel køber 12 procent af kvinderne 10 gaver, men det tilsvarende tal for mændene kun er 8 procent.
Vi bruger i gennemsnit ca. 360 kr. på en julegave – og den enkeltes julegavebudget ligger på ca. 2.500 kr. Men det er ikke alle, der forventer at bruge lige så mange penge på julegaver som sidste år.
19% svarer, at de forventer at bruge færre penge på gaver i år i forhold til sidste år. 65% forventer at bruge det samme som sidste år, mens 8% kommer til at skrue op for gavebudgettet.
Gaverne behøver ikke at være spritnye og fabrikspakket for at kommer under træet. 16 procent af danskerne køber gerne gaver i genbrugsbutikker eller brugte ting på nettet. Det er en stigning i forhold til for to år siden hvor 9% svarede, at de købte genbrugsgaver.
Det er særligt de unge, der kigger på genbrugsgaver. Her er det over hver femte (22%), der køber gaver, som har været brugt før. Mens det blandt de ældste kun er 11%, der leder efter ’pre-loved’ gaver, som man kærligt kalder de ting, der har været brugt – og elsket – af andre, før de kom under træet på ny.
Omkring seks ud af ti (57%) svarer i år, at de bager til jul. Til sammenligning svarede 63 procent det samme i 2020. Det er ikke en markant nedgang, men måske et praj om, at den travle hverdag har indfundet sig igen efter corona-nedlukningerne.
Smukke ser de ud, lyskæderne, når mørket er over os. Det er ca. halvdelen af danskerne (49%), der svarer, at de har lyskæder eller anden udendørs julepynt, der kræver strøm. Blandt de yngste (18-34 år) er tallet dog kun (44%).
Andelen af danskere, der ikke køber juletræ, er steget lidt siden 2019 og ligger på nu på 45%, mens andelen, der svarer ”ja”, er faldet fra 46% til 39%.
En tradition opstår som bekendt, når man gør det samme år efter år. Og det gælder også for julemaden. Og selv om flere og flere danskere skærer ned på kødet, så er det ikke dét, vi ser juleaften.
And (78%) og flæskesteg (65%) udgør for de fleste den klassiske julemad – og som man kan se, så er der mange, der spiser begge dele.
Der spises stadig også gås (5%) og kalkun (7%) til juleaften, men det er ikke i vækst. En anden slags kød, der her ligger under kategorien ”andet kød”, er den klassiske medisterpølse.
Hvide og brunede kartofler suppleres med rødkål og salte chips. Den lune rødkålssalat ser ud til at være lidt på retur. Seks ud af ti (62%) svarer, at de spiser lun rødkålssalat juleaften, mens det for fire år siden var syv ud ti (72%).