Tilbage til analyseoversigten

Mange ”opfatter” sig selv som vegetarer

22. juni 2011
Knap fire pct. af danskerne opfatter sig selv som vegetarer eller veganere, men næsten ingen undgår kød 100%. Hos alle dem, der spiser kød, er de firbenede dyr de mest populære på tallerkenen. Og så synes flere unge end ældre, at klimaet er det bedste argument for at skære ned på kødindtaget

De firbenede er mest populære på tallerkenen

De firbenede slår fjerkræ og fisk på tallerkenen
45 pct. af danskerne spiser kød fra firbenede dyr, altså okse, kalv, svin, lam m.v. minimum fem gange om ugen. Dermed spiser danskerne markant mere kød fra de firbenede dyr end fjerkræ, som kun fire pct. spiser fem gange om ugen eller oftere.

Fisk og skaldyr mest for de ældre

14 pct. unge får fisk sjældnere end en gang om måneden
De ældre på 55-74 år får oftere fisk end de unge og midaldrende. Mens 15 pct. af dem over 55 år spiser fisk eller skaldyr minimum tre gange om ugen, gør cirka otte pct. af de 15-54-årige det samme. 14 pct. af de 15-34-årige spiser alt godt fra havet sjældnere end én gang om måneden. Det samme gør sig gældende for kun syv pct. af de 55-74-årige.

Fisk og uddannelse

15 pct. af dem med lav uddannelse får fisk sjældnere end én gang om måneden
Uddannelsesniveau spiller også ind, når det gælder fisk og skaldyr i løbet af ugen. Mens 44 pct. af dem med en lav uddannelse bag sig spiser fisk eller skaldyr minimum en gang om ugen, gør 62 pct. af de højtuddannede det samme. På samme måde svarer 15 pct. af de lavt uddannede, at de sjældnere end én gang om måneden spiser fisk. Det samme gør fire pct. af de højtuddannede.

Kødløs dag

Kvinder er mere til dage uden kød end mænd
17 pct. danskere af danskerne har en kødløs dag en gang om ugen eller oftere. Hver tredje (34 pct.) undlader kødet én gang om måneden eller sjældnere, mens hver fjerde (24 pct.) svarer, at der aldrig går en hel dag, hvor de ikke spiser kød. Der er markant flere mænd (28 pct.) end kvinder (20 pct.), der svarer, at de aldrig har en kødløs dag. Fire pct. af danskerne betegner sig som vegetarer eller veganere.

Vi tror, at maden koster det samme - uanset om den er grøn

Vi tror ikke, at grøn kost koster mere
43 pct. tror, at dem der spiser kød og grønt og dem der udelukkende spiser grønt bruger lige mange penge på mad. Knap en tredjedel (31 pct.) mener, at dem der spiser både kød og grønt bruger flest penge.

Det bedste argument er sundhed

Kvinder umiddelbart mere positive overfor den mere kødfattige kost
Mere end hver tredje (36 pct.) synes, at det bedste argument for at spise mindre kød er hensynet til egen sundhed. Kun 15 pct. svarer hensyn til klimaet. Generelt er der flere kvinder end mænd, der synes at hensynet til enten klimaet, sundheden eller dyrene er de bedste argumenter for at spise mindre kød. Markant flere mænd, nemlig næsten to ud af fem (38 pct.) svarer i undersøgelsen ”Ingen af ovennævnte”. Det samme gør knap hver fjerde (23 pct.) kvinde.

De unge er mere til klima

Tre gange så mange unge som ældre synes, at det bedste argument for at spise mindre kød er hensynet til klimaet
Undersøgelsen viser, at de unge i langt højere grad end de midaldrende og ældre mener, at hensynet til klimaet er det bedste argument for at spise mindre kød. Næsten tre gange så mange unge (24 pct.) som ældre (ni pct.) og dobbelt så mange unge som midaldrende synes, at hensynet til klimaet er det bedste argument. Omvendt synes markant flere ældre (46 pct.) end både unge (28 pct.) og midaldrende (36 pct.), at hensynet til egen sundhed er det bedste argument.
  • Vidste du, at:

    En veganer spiser ikke kød, fjerkræ, fisk, mælkeprodukter, æg eller andre animalske produkter. En vegetar er en person, der lever af planteføde (dvs. frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder og frø mv.), typisk suppleret med mælkeprodukter og æg. En såkaldt lacto-vegetar supplerer planteføden med mælkeprodukter), en ovo-vegetar supplerer med æg og en lacto-ovo-vegetar supplerer med både æg og mælkeprodukter.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    981 respondenter deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i uge 34, 2010. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi, og undersøgelsen kan betragtes som repræsentativ for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.