Tilbage til analyseoversigten

Vi drikker juice i weekenden

2. juni 2016
Danskerne drikker mest juice til morgenmaden i weekenden. Forbruget er størst i byerne nord for København, hvor man drikker 31% mere juice end den gennemsnitlige dansker.

Juice i morgentimerne topper nord for København

Byerne nord for København sidder tungt på førstepladsen, når det gælder juice til morgenmad. Her drikker man nemlig 31% mere juice i morgentimerne end den gennemsnitlige dansker. Mindst juice bliver der drukket i Nordjylland, hvor man drikker 9% mindre end landsgennemsnittet. På en helt almindelig dag drikker 15% af danskerne juice til morgenmaden.

Tallene i grafen er indekserede og viser, at der nord for København bliver spist 31% mere havregryn til morgenmad end på landsplan. Mindst havregryn i morgentimerne bliver der spist i Nordjylland, hvor de ligger 9% under landsgennemsnittet.

Højere uddannelse og indkomst betyder mere morgenjuice

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelse og indkomst og hvor meget juice, man drikker til morgenmad. F.eks. drikker 18% af dem med en lang uddannelse juice til morgenmad, mens det samme gælder for 12% af de kortuddannede. Samme billede tegner sig, når man ser på indkomsten.

De højtuddannede drikker 50% mere juice end dem med en kort uddannelse.

Juice i weekenden

Der bliver drukket markant mere morgenjuice i weekenden end resten af ugen. Hver femte dansker (19%) kaster sig over saften fra de pressede frugter på en søndag. Til sammenligning drikker 13% juice på hverdage.

Hver femte dansker (19%) drikker juice til maden søndag morgen. På hverdage gælder det samme for cirka én ud af otte.

  • Vidste du, at:

    Juice har en lav ph-værdi og er derfor syreholdig. Syren er skadelig for tændernes emalje, også selvom man børster tænder morgen og aften. Der går 40 til 60 minutter, før munden er fri for syre, når man har drukket et glas juice. Derfor er det en god idé at skylle juicen ned med et glas vand.

  • Fakta og yderligere oplysninger

    Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.

Lars Aarup

Analysechef
30919266