Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
Lars.Aarup@coop.dk

Nordsjællænderne er bedst til formiddagskaffe

Der bliver drukket mest kaffe i formiddagstimerne nord for København. Det er særligt mænd og 35+, der drikker kaffe mellem morgenmad og frokost.

Mest formiddagskaffe nord for København

På en helt almindelig dag drikker 23% af danskerne kaffe i løbet af formiddagen. Vi drikker markant mere formiddagskaffe i hverdagene, hvor cirka hver fjerde drikker kaffe. Lørdag og søndag gælder det kun cirka 18%. Mest formiddagskaffe drikker de på Sjælland. I Nordjylland drikker de 5% mindre end den gennemsnitlige dansker.

Kaffe om formiddagen fordelt på regioner

Tallene i grafen er indekserede med 100 som landsgennemsnit.

Mest formiddagskaffe blandt mænd og 35+

Mens hver fjerde mand (25,2%) drikker kaffe på en helt gennemsnitlig dag, gælder det samme for 20,8% kvinder. Der er også stor forskel på, hvor meget formiddagskaffe de forskellige aldersgrupper drikker. Mens 13,6% af de 15-34-årige drikker formiddagskaffe, gælder det samme for cirka dobbelt så mange 35-54-årige (28,5%) og 55-74-årige (26,4%).

Kaffe om formiddagen fordelt på aldersgrupper

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1,5 mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.