Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Nordjyderne har rekord i kummefrysere

Det skorter ikke på fryserkapacitet i de danske hjem. Flest kummefrysere findes der i Nordjylland. Hovedparten af os skriver ikke dato på de madrester, vi fryser ned.

Flest kummefrysere i Nordjylland

Syv ud af ti nordjyder har en kummefryser eller fryseskab stående derhjemme. Det gør dem til danmarksmestre i frysekapacitet. I region Hovedstaden er det kun 30%, der kan prale af det samme.

Hvilken slags fryser har du/I derhjemme?

Madspild i fryseren

Når vi lægger mad i fryseren, skriver kun 12% altid dato på pakken. To ud af fem gør det aldrig. Til gengæld mener syv ud af ti (72%), at de smider mindre mad ud, fordi de har en fryser. 20% mener, de smider samme mængde mad ud, som hvis de ingen fryser havde. Kun 2% mener, de smider mere ud, fordi de har en fryser, mens 7% svarer, at det ved de ikke.

Skriver du dato på pakken, inden du fryser madrester ned?

Om undersøgelsen

1.011 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i januar 2017. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i aldersgruppen 15-74 år.