Mange prøver at undgå tilsætningsstoffer og sukker. Én ud af ti går udenom laktose.
Én ud af tre danskere (32%) forsøger at undgå tilsætningsstoffer i deres kost. Hver fjerde (25%) forsøger at styre udenom sukker. Det gør de to til topscorer blandt de ni ingredienser/allergener, der er spurgt til i undersøgelsen. Én ud af elleve (9%) styrer udenom laktose, mens 37% ikke undgår en eneste af de nævnte.
Deltagerne har i undersøgelsen haft mulighed for at markere flere, og derfor summerer grafen til mere end 100.
1.012 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i september 2018. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 15-74 år.