Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Forbruget af fersk kød faldet 5%

Siden 2015 er danskernes forbrug af fersk kød faldet. Her kan du se udviklingen fra 2010 frem til i dag.

Danskernes forbrug af fersk kød er faldet 5% siden 2015

Siden 2015 er forbruget af fersk kød faldet med ca. 5 pct. opgjort i kroner pr. kunde i Coop. I årene fra 2010 til 2015, hvor stenalderkost var på mode, steg salget stødt. Men siden 2015 er moden skiftet og flere – specielt under 35 år – spiser mindre kød. Den varme sommer i 2018 og grillforbuddet lagde desuden en dæmper på forbruget i 2018.

Forbruget af fersk kød er ikke det samme som danskernes samlede forbrug af kød. Vi får nemlig vores mad fra mange forskellige steder: Måltidsløsninger og måltidskasser stiger, og udespisning på restauranter og på caféer bliver mere udbredt.

Salget af fersk kød 2010-2018

Tallene i grafen er indekserede med året 2010 som indeks 100.

Om undersøgelsen

Resultaterne bygger på salgstal fra Coops butikker i årene 2010 til og med 2018.