Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Mest liter-is i de danske frysere

Én ud af tre har literis i fryseren. Én ud af fire har selv lavet is det seneste år.

Hjemmelavet is

24% af danskerne har indenfor det seneste år selv lavet is. Det er særligt kvinder og børnefamilier, der kaster sig over egenproduktionen. Et kig i Coops Mad-O-meter viser, at knap otte procent voksne danskere spiser is på en helt almindelig dag. Der bliver spist mest is på lørdage og lidt mere blandt kvinder end mænd.

Har du selv lavet is indenfor det seneste år?

Masser af is i fryseren

En ud af tre svarer, at de ikke har is i fryseren i marts, hvor undersøgelsen er gennemført. Mange har til gengæld flere slags is. Én ud af tre har is i bæger/liter-is, én ud af fire har ispinde, mens hver tiende har isvafler. Er der børn i husstanden, stiger sandsynligheden for is i fryseren betragteligt.

Har du is i fryseren lige nu?

Om undersøgelsen

1.012 deltog i undersøgelsen, der blev gennemført i marts 2019. Data er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning 18-74 år. Oplysninger om forbrug fordelt på køn og frekvens er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.