Gå tilbage
Lars Aarup, Analysechef
30 91 92 66 Lars.Aarup@coop.dk

Dobbelt så mange kammuslinger i og nord for København

Der bliver spist markant flere kammuslinger på Sjælland end på Fyn og i Jylland. Og så spiser vi særligt muslingerne på lørdage.

Flest kammuslinger på Sjælland

De spiser næsten dobbelt så ofte kammuslinger i og nord for København som landsgennemsnittet. Mest sjældent er det med kammuslinger til aftensmad i Nord- og Vestjylland. Generelt er spisen mere udbredt på Sjælland end på Fyn og i Jylland. På en gennemsnitlig dag spiser én ud af 1.000 danskere kammusling til aftensmad. Undersøgelsen viser også, at kammuslinger er en udpræget lørdagsspise. Her findes den på én ud af 500 tallerkener.

Kammuslinger i regionerne

Tallene er indekserede og viser, at de i København og byerne nord for spiser mere end 90% flere kammuslinger end den gennemsnitlige dansker.

Om undersøgelsen

Oplysninger om forbrug fordelt på landsdele, køn, alder m.v. er trukket ud af Coops Mad-O-meter – en database over danskernes madvaner, der dagligt opdateres, og som p.t. indeholder mere end 1. mio. måltider. Respondenterne er vægtet på køn, alder og geografi og resultaterne er repræsentative for den danske befolkning mellem 15 og 74 år.